Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<54
Buskeruds amt.
anbrud i Gabe Gottes grube, at verket i løbet af 4 å 5 aar gav
et udbytte af tilsammen flere hundred tusend rdlr. Ogsaa i de
foregaaende 10 ä 12 aar havde udbyttet været rigt.
I 1719 var kongen paa Kongsberg. Ved denne leilighed
oprettede han en latinskole i byen. Aaret efter blev forholdene ved
verkets forsyning med ved, kul osv. ordnet, idet 306 gaarde i
Numedal, 240 i Eker, 317 i Moduin og nærliggende trakter, 145 i Lier,
82 i Reken, 134 i nedre Telemarken, 182 i Sandsvær og 52 i
Lardal uden videre blev paalagt, mod en af regjeringen fastsat
takst, at levere brændematerialer til verket og besørge den
nødvendige kjørsel. Hidtil havde forsyningen gaaet daarlig, og amtmanden,
etatsraad Tønsberg, havde endog truet bønderne i Numedal med
militær eksekution, hvis de viste sig efterladne med vedkjørselen.
Den 16de juli 1723 feiredes verkets 100-aars jubilæum.
Omtrent paa denne tid var det, at myntniesteren Meyer blev sat under
tiltale og dømt til at hensættes paa Akershus for at have slaaet
undervegtig mynt. Da mynten skulde undersøges af 3 edfæstede
betjente, hændte det -— heder det i en gammel beretning — «at
prober-vegten med snorer og knag løftede sig selv af ballancen, omhvælvedes,
og en saadan larm opstod i proberstuen, at eu stor forskrækkelse
overkom dem alle 3, da de ansaa det for et forvarsel om, at noget
ondt forestod den angjældende.»
Imidlertid begyndte det fra 1 725 af at gaa tilbage med verket,
dels paa grund af de store udgifter, dels paa grund af mindre
tilgang paa sølv. Der blev i den anledning, som det stadig var
tilfælde, naar verket ikke lønnede sig, nedsat en kommission.
Kommissionens virksomhed indskrænkede sig til i 1729 at udfærdige et
midlertidigt reglement, hvorefter bl. a. alle arbeidere og betjente
forpligtedes til at gaa i en reglementeret bjergmandsdragt, og ingen
prokurator maatte have bopæl i bjergstaden, og til at ansætte en tysker
Kopp — som forhen havde været byfogd i Stavanger og som allerede
længe havde havt befatning med verket — som generalinspektør. Kopp
har neppe været nogen elskværdig personlighed. Han flk bl. a. en
irettesættelse af statholderen, fordi han under et møde i bjergraadet
havde været i slagsmaal paa næverne med en anden, asessor Edinger.
Han var ogsaa meget daarlig anskrevet baade blandt betjentene og
arbeiderne, som lian beskyldte for tyvagtighed og overdaadighed i
klædedragt.
Da arbeiderne ikke havde faaet sin løu paa 11 maaneder, brød
endelig misnøien løs. Der indleveredes en klage, underskrevet af
124 arbeidere. Hovedmændene synes at have været tyskere. Ialfald
klages der bl. a. over, at den nye bjergmandsdragt var saa tynd,
at de frøs, naar de var i kirken, da kulden her var meget større
end i Tyskland. Klagen var specielt rettet mod Kopp. Da den
imidlertid viste sig at indeholde en del uefterretteligheder, blev
hovedmændene dømt til strafarbejde.
Dette gav anledning til den anden alvorlige opstand paa
Kongsberg. Da en uuderofflcer og 8 mand kom for at afhente arrestan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
