- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VI. Buskeruds amt (1895) /
113

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kongsberg by og sølvverk.

113>

Nye indskrænkninger blev imidlertid nødvendige, og da
bjerg-verksarbeiderne, som havde indsendt et andragende, uden at nogen
kongelig resolution var falden, desuden troede, at bestyrelsen havde
tilbageholdt andragendet, fremkaldte dette i 1795 en opstand,
hvorunder arbeiderne, opmuntret af fruentimmerne, gjennem vinduerne
stormede ind i det rum, hvor bjergbestyrelsen sad.

I anledningen blev der sendt ilbud til Kristiania efter militær.
Her var der opstaaet de mest overdrevne rygter om opløbets
omfang, og flere af officererne skal have taget et sidste rørende farvel
med hustruer og børn, inden de begav sig til krigsskuepladsen.

De tropper, der ankom til Kongsberg for at gjenoprette ordenen,
bestod af en hel liden hær af fodfolk, rytteri og artilleri. Alt var
da roligt. Saa megen ængstelse havde dog opløbet fremkaldt, at
en del af tropperne forblev i byen i flere maaneder. Enkelte af
hovedmændene for opløbet flk nogle maaneders tugthusstraf.

I 1800 blev atter en mængde arbeidere afskediget paa grund
af verkets slette tilstand. Enkelte af disse tog ansættelse ved norske
bjergverker, andre kom til stenkulsgruberne ved Höganæs i Skaane;
men mængden kom tomhændede til Kjøbenhavn, hvor de gik en
kummerlig tilværelse imøde.

I denne tid havde sølvproduktionen gaaet stadig tilbage. I de
förste 15 aar efter Heltzens død udgjorde den endnu mellem 5 000
og 7 000 kg. I de følgende 10 aar dalede den til mellem 3 500
og 4 500 kg. Efter denne tid gik den ned til 2 000 å 3 000 kg.

Da verket endelig i 1804 havde havt et tab af over 200 000
rdlr., blev der besluttet, at det skulde nedlægges, og dette skeede i
1805. I 1 804 var sølvproduktionen under 1 500 kg.

Fra 1769 til 1805 havde verket faaet et tilskud af ialt over
4 000 000 rdlr.

Denne pludselige nedlæggelse var naturligvis en stor ulykke,
og masser af mennesker blev herved brødløse.

Et øienvidne udtaler sig herom som følger: «Havde det gamle
ærværdige bjergverk paa ingen maade staaet til at redde, burde
man dog ikke paa den maade, som skeet er, ladet det gaa tilgrunde.
Man har ikke indstillet, men man har ødelagt verket. Man har
tilintetgjort, hvad man kunde tilintetgjøre, og hvad som ikke lod sig
tilintetgjøre, har man givet til pris for det ruinerede folks
tyve-liænder. Ikke forhen, førend man saaledes ødelagde verket og derved
gjorde et stort antal mennesker brødløse, havde man tænkt paa at
skaffe disse mennesker et andet brød; men først sidenefter, da de
allerede næsten var sultet ihjel og allerede havde lært utilladelige
midler til at opholde livet.»

Efter nedlæggelsen var der ikke mindre end 1 600 mennesker
paa Kongsberg, der nød fattigunderstøttelse.

For at hjælpe paa nøden blev der anlagt et jernverk og en
uldvarefabrik; men disse indretninger kom først istand henholdsvis
i 1809 og 1811. Uldvarefabriken blev solgt i 1824 til administrator
Bugge.

8 — Buskeruds amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/6/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free