Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 114
Buskeruds amt.
For at ege ulykken opstod der den 15de mars 1810 en ildebrand
i byen, hvorved bl. a. en stor arbeiderbolig brændte med den følge,
at 700 mennesker blev husvilde.
Den fattigunderstøttelse, som i de 7 aar 1 807 til og med 1813
maatte ydes, udgjorde tilsammen 533 000 rdlr. Man kunde drevet
verket med adskilligt tab, uden at underskuddet var blevet større.
Der var i 1810 728 i arbeidshuset og 1653 fattige, som ned
understøttelse.
Verket var dog ikke i denne periode fuldstændig nedlagt. En
enkelt grube, Juliane Maries grube ved Yinoren i Numedal, dreves
for statens regning med 50 mands belæg. Den private drift, der
samtidig foregik, indskrænkede sig til gamle Justitsgruben paa
Over-berget og nogle skjærp ved Skara og Holtefjeldet i Eker.
Smeltehytten dreves fremdeles for offentlig regning.
Kongsberg var et af de steder, som i 1814 under krigen med
Sverige blev bestemt til retrætpunkt, om den norske hær skulde blive
nødt til at trække sig tilbage vest for Kristiania.
I 1815 blev verket gjenoptaget, men driften, der paa grund
af grubers og maskiners forfaldne tilstand krævede betydelige tilskud,
lønnende sig ikke*.
1 1823 — dette aar havde udbyttet kun udgjort 201 kg.
sølv — foreslog en bjergkommission, bestaaende af direktør Bauinaim,
bjergraad Collet og jernverkseier Aall, at sølvverket igjen skulde
indstilles, og at Kongsberg skulde lægges under Sandsvær fogderi,
og byen skatlægges sammen med Drammen. Forslaget, der
fremkaldte den sterkeste protest fra Kongsbergs borgere, blev dog ikke
taget tilfølge; men da udsigterne vedblev at være daarlige, besluttede
stortinget i 1831 at verket skulde sælges ved auktion, hvis et bud
paa 75 000 spdlr. (300 000 kr.) blev opnaaet. Dette bud fik man
ogsaa i 1832 af en kjøbmand Solem, der optraadte paa et
haugianer-selskabs vegne.
Udbyttet havde fra 1815 til 1829 udgjort mellem 500 og 1000
kg. sølv aarlig, undertiden betydelig mindre. I 1830 og 1831 var
det adskilligt større.
Regjeringen besluttede imidlertid paa grund af de bedrede ud
sigter ikke at approbere budet, og heldigvis stødte man ogsaa
samtidig paa rige sølvforekomster i Kongens grube. Paa en enkelt,
dag blev der saaledes til smeltehytten leveret 512 kg. gedigent
sølv, og det kunde ikke være tvilsomt, at et beløb, der svarede til
den fastsatte salgssum hurtig vilde være optjent. Det er en
selvfølge, at stortinget, da det var traadt sammen, under disse
omstændigheder frafaldt sin tidligere beslutning og bestemte, at verket
fremdeles skulde drives for statens regning. Verket havde paa denne
* Da man saaledes skulde gjenoptage Armen grube, var den saa
opfyldt af kulsyregas, at 49 arbeidere i denne tid blev bragt besvimede
ud fra den; men de blev dog alle reddede. Der maatte kostbare
indretninger til for at skaffe ventillation i gruben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
