Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 136 Buskeruds amt.
Dividerer man den samlede skyld med antallet af selvstændige
jordbrugere inden herredet, faar man som middelstørrelse for de
virkelige jordbrug 3,22 skyldmark. Da skyldmarkens gjennemsnitlige
salgsværdi udgjør 1 334 kr., skulde gjennemsnitsværdien af brugene
i Hol være 4 000 kr. Trækker man noget af for de mindste
smaa-parceller og for eiendom 111 e, der maaske eies af udenbygdsboende
— deres antal er vist ikke stort —, bliver gjennemsnitsværdien af
brugene maaske ca. 200 kr. mindre.
Forinnen udgjorde i 1890 pr. individ 303 kr. og indtægten
88 kr.
Folkemængdens bevægelse. Ifølge professor Aschehougs
beregninger udgjorde folkemængden i Aal og Hol i 1665 1 430
indbyggere og i 1769 3 461. Gaar man ud fra den forudsætning, at
forholdet mellem de to herreder den gang var omtrent som nu, vilde
dette give for Hol:
I 1665 ...... 510 indbyggere.
- 1769 ...... 1 230 —
- 1801 ...... 1 482 —
- 1815 ...... 1 522 —
- 1825 ...... 1 766 —
- 1845 ...... 2257
- 1865 ...... 2218
- 1875 ...... 2258
- 1890 ...... 1 920 —
Hol var, som man ser, overordentlig tyndt bebygget i midten
af det 17de aarhundred. Indbyggerantallet vokste meget raskt til
midten af det 18de aarhundred og er vedblevet at gaa frem til
1845. Fra denne tid holder befolkningen sig næsten nøiagtig
uforandret til 1875, hvorpaa der i de sidste 15 aar er fulgt en hurtig
tilbagegang.
Fabrik- og grnbedrift 111. v. findes ikke i herredet. Der
findes heller ikke meierier eller ysterier.
Af amtets stortingsmænd har ingen været fra Hol.
Topografi.
Hols hoveddalføre * er en trang dal. Vest for Hovsvandet,
mellem Urundaelven og Sundalsvandet, kniber dalen sig ind til en
trang kløft, hvor elven i en strækning af et par km. skummer
frem i stryk og fosse. Den udvider sig atter ved Sundalsfjorden,
men er fremdeles en trang dal. Bebyggelsen holder sig næsten
udelukkende paa nordsiden af dalen. Tættest er den ved Hols-
* Ustedalen vil blive omtalt for sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
