Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallingdals fogderi.
123
fjorden og Hovsfjorden. Den gaar intet sted meget høit op over
skraaningerne. Høiest gaar den ved Hovsfjorden.
Fjeldsiderne er brattest paa sydsiden af dalen. De er jevnt
bevoksede med naaleskog undtagen i den ovenomtalte trange kløft,
hvor der væsentlig vokser løvskog. Hist og lier, saaledes ovenfor
Hovsfjorden og Sundalsfjorden, er der ogsaa furemoer i selve
dalbunden.
Det øverste parti af dalen, strækningerne omkring Strandefjorden
og til og med 7 å 8 km. øst for denne, er forskjellig fra den øvrige
dal. Det liar fuldstændig høifjeldskarakter og er næsten
ndeluk-kende bebygget med sætere. Der findes dog ogsaa helt oppe ved
Strandefjorden (947 m.) fast bebyggelse, saaledes ved Myrestølen, hvor
der med held skal dyrkes poteter. Der vokser endel fjeldbirk ved
vandet.
Tidligere var her meget mere bebyggelse end nu. I Raksteindalen
paa sydsiden af fjorden var der saaledes indtil for et par aar siden faste
beboere, og der er neppe noget andet sted i landet udenfor fjeldstuerne,
livor den faste bebyggelse gaar saa høit op. Men der klages over, at
der nu skal være mindre græs i fjeldet end tidligere.
Skogen naaede ogsaa høiere før, og for ikke meget over hundred
aar siden var der stor naaleskog paa fjeldet øst for Strandefjorden.
Endnu i begyndelsen af dette aarhundred skal man have seet rester af
bæverens bygninger ved Strandefjorden.
Ogsaa i fjeldene paa disse kanter er der tamme renhjorder paa
lige indtil 2 000 dyr. Man brugte tidligere lapper til at vogte hjordene;
men nu foretrækker man nordmænd. Ifølge traditionen skal man ogsaa
før i tiden have drevet med tamme renhjorder paa fjeldene omkring
Strandefjorden. I Yngledalen er der en sæter, som heder Finnebotsæter.
Her skal der have ligget en finnefamilie, der vogtede renhjorder for eierne.
Efter en anden tradition skal finnerne paa egen haand være kommet ned
langs fjeldet nord fra med sine renhjorder.
Høideforhold. Højdeforholdene fremgaar af følgende maal;
Paa nordsiden af dalen:
Høieste parti af veien over Bolliøvd til
Urland......................1 440 m.
Fjeldsenden....................1 809 »
Djupsvand..........1114»
.Tungerdalssæter vest for vandet . . .1116»
Bølliøid nord for Sundalsfjorden ... 1 207 »
Rødangenvand øst for Bølliøid straks
hinsides grænsen af Aal..........876 »
I dalen:
Øvre Strandefjord................947 »
Sundalsfjorden....... . 727»
Villand gaard omtrent............620 »
Hovsfjorden....................587»
Holsfjorden....................538 »
Nerol gaard omtrent..............560 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
