Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 126
Buskeruds amt.
Slettemoen, nordre og søndre. Skyld 25,oo. De to største
brug 6,07 og 5,71. Laa i 1617 under Nerol.
Rue (rydningen. Skreves i 1578 Øde Rudh og laa under
Seim). Skyld 16,is. Største brug 6,29.
Seim (det samme som Sæheim, d. e. gaarden ved sjøen). Skyld
7,03, ett brug. I 1604 en lialvgaard.
Myre, øvre og nedre. Skyld 22,97. De største brug 9,15,
6,79 Og 6,66.
Nerol (skreves i 1604 Nedre Aal, men betyder nedre Hol).
Skyld 23,ii. Største brug 7,86, næst største (pi’estegaarden) 5,62.
I 1604 en lialvgaard.
Nestegaard (d. e. nederste gaard). Skyld 15,04. Største
brug 5.40.
Brattaaker (betyder ligefrem den bratte ager). Skyld 10,09.
Største brug 6,54.
Mørk, søndre og nordre (det samme som mork, en skog). Skyld
11,10. Største brug 5,64. I 1604 to fjerdinggaarde.
Kleppe (klepp er en fjeldpynt). Skyld 7,96. Største brug
7,54. I 1604 en lialvgaard.
Øvrejorde. Skyld 14,73. Største brug 6,56. I 1604 en
fuldgaard.
Nedrejorde. Skyld 7,14. Største brug 6,56. I 1604 en
lialvgaard. •
Villand. Skyld 19,91. Største brug 9,86. I 1604 to gaarde.
Paa Villand boede — og der bor vel fremdeles — ætlinger af den
bekjendte Villandsæt, en slegt, der udmerkede sig ved styrke og
strid-barhed. Der gaar endnu sagn om medlemmer af denne æt. En del
lindes optegnet i Daaes «Norske Bygdesagn>, A. Mehlums «Hallingdal og
Hallingerne», og J. C- Nielsens og andre samlinger af sagn. Paa Villand
lindes en interessant stue fra begyndelsen af forrige aarhundred.
Ligesaa paa Skaro og Gudbrandsgaard.
Rud (rydningen). Skyld 8,28. Største brug 7,00.
Larsgaard Skyld 32,72. Største brug 7,36. I 1604 en
fuldgaard.
Nestegaard (rimeligvis den nederste gaard). Skyld 9,49.
Største brug 8,94. I 1604 en fuldgaard.
Berg, søndre og nordre. Skyld 10,68. Største brug 6,29.
Fra bøiderne ovenfor Berg har man en pragtfuld udsigt over den
smukke dal over Evjufossens fald og over Hallingskarvet og det
skraanende plateau, hvorfra det hæver sig. Fortsætter man op paa
Thorsbu-høida, ser man Hallingskarvet i hele sin længde, Vargebræen og Saata i
Bergens stift, Ulevashornet og Fjeldsenden ved Strandefjord og en række
fjelde nordenfor disse paa grænsen af Bergens stift, Reinsfjeld i hele
sin længde og nedenfor dette en fos Gjeittevasfossen. Endvidere
Blaabjergene og foran disse et bølgeformig terræn med flere mindre høider.
Mod øst er udsigten lukket af nærliggende høider; men mod sydøst og
syd per man Graafjeld, fjeldene ved Tunhøvd og fjeldene i Dagalien og Opdal.
I fjeldet er der en hule. Hulen er øiensynlig dannet ved, at is eller
vand har sprængt et stykke af fjeldsiden løs fra hovedmassen. Først
stiger man ned i en dybde af et par m., saa maa man presse sig gjennem
en gang paa 4 å 5 m. og krybe over et klippestykke, saa gaar der atter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
