Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallingdals fogderi.
127
ned et hul paa 1 Va å 2 m., og saa staar man foran en gang, der skal
føre ind til et større rum. Hullet, der fører ind til denne gang, var
imidlertid, da jeg var der, fuldstændig gjenstoppet af stene og vidjer, som et
par forvovne gjetergutter havde puttet ind i den hensigt at indesperre
troldet, som antages at bo her.
Der skal for nogle aar siden være fundet en gammel, rusten, meget
svær trekantet spydspids i hulen.
Sundalen. Skyld 19,73. Største brug 7,77. Laa i 1617
under Villand. Var i 1 65 7 to gaarde.
Topografi.
Ustedalen *.
Ustedalen har en middelmaadig bredde. Hele dalen er
høit-liggende og stiger meget sterkt op fra Hols hoveddal. Fjeldene
liæver sig ikke meget høit over dalbunden. Gaardene findes, paa en
enkelt undtagelse nær, samtlige paa nordsiden af dalen, og ligger,
navnlig i det nederste parti af dalen, høit over elven paa bratte bakker.
Selve dalbunden — der omkring Ustedalsvandet er flad — er dækket
med naaleskog. Der er forøvrigt ikke meget skog i dalen, og denne
holder sig foruden i dalbunden væsentlig paa fjeldene langs ■
sydsiden af denne. I de øverste partier af dalen vokser der næsten
udelukkende birk. Denne gaar imidlertid høit op, og langs Ustavand
og Stødlefjorden lige under Hallingskarvet er der smukke
birkelier. Flere af gaardene i Ustedalen har sin skog i Skurdalen. I
selve Ustedalen er der ikke skog til husbehov. Gaardene i
Ustedalen er gjennemgaaende frostlændte, og af kornsorter kan kun byg
dyrkes med nogenlunde udsigt til at faa det modent.
Høideforhold.
Ustavand ligger i en høide af . . . 1019 m.
Løitegaard.......... 822 »
Ustaelven ved brotn paa veien til
Skurdalen ........... 718»
Hammersbøen gaard....... 737 »
Ustaelven ligger altsaa ved veien til Skurdalen i samme høide
som Sundalsfjorden i hoveddalen. Hallingskarvet rager ret op over
Ustavand i en høide af 9 00 ä 1 000 m.
Hallingskarvet er en mægtig fjeldryg paa 34 km.s længde,
hvoraf 10 km. ligger i søndre Bergenhus, resten i Buskeruds amt.
Den har steile styrtninger til alle kanter, men dens sider er furet
af mange bratte skar og gjøl, hvorigjennem man kan komme op
paa overfladen. Den deles ved Follarskaret og Kirkedørskaret paa
en vis maade i tre dele. Paa overfladen af skarvet er der mange
langstrakte, jevntskraanende koller. Hvor sneen ikke skjuler fjeldet,
er det overalt dækket med ur. Uren er jevn og bestaar af flade
stene. I sænkningerne mellem kolleine er uren dog ofte
stor-stenet og uveisom.
* Ustedalen regnes egentlig først at begynde ovenfor Hammersbøen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
