Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallingdals fogderi.
129
faderen kom til landet fra Skotland i 1604 og blev sorenskriver i Aal.
Han var den förste sorenskriver her. De gamle skotske navne Sander
og Thomas har stadig vekslet i slegten.
Gjnvsjordet (skreves i 1578 Gicksiord, betyder vistnok
ligefrem jordet ved gjuvet eller kløften). Skyld 10,36. Største brug
5,56. I 1604 en halvgaard.
Tufte. Skyld 6,60. Største brug 5,21.
Hammersbøen. Skyld 8,25. Største brug 8,01. I 1604
en fjerdinggaard.
Mehus (midthuset). Skyld 7,71, ett brug.
Rygg (skreves i 1604 Bøgh, ligefrem en ryg, altsaa en gaard,
der ligger paa eller ved en jord- eller fjeldryg). Skyld 7,39. Største
brug 5,65. I 1604 en fuldgaard.
Aaker. Skyld 11,76. Største brug 6,01.
Bakkegaard. Skyld 5,si. Største brug 5,21.
Søb s jord et. Skyld 6,26. Største brug 6,07.
Skarsgaard (d. v. s. gaarden i skaret). Skyld 20,07. Største
brug 2.5].
Gjeilo (af geil, en kreaturvei med gjærder paa begge sider).
Skyld 14,05. Største brug 3,28.
Tufte. Skyld 14,97. Største brug 5,30.
Her ligger der en del gravhauge. Det fortælles, at haugene skal
skrive sig fra et slag mellem bønderne i dalen og en del skotter
(ribal-derne), der kom over fjeldet i kong Sverres tid. Dette er ikke tilfældet;
haugene er, som andre hauge, fra den hedenske tid og flere hundred aar
ældre end kong Sverre.
I den Hallingdal tilhørende del af Skurdalen findes der kun
nogle faa gaarde. Størst er:
Paalsgaarden. Skyld 5,58. Største brug 4,85.
Fornlevninger.
Af oldfund er der i Hol gjort følgende:
Fra stenalderen .... 7
» broncealderen .... 0
» den ældre jernalder . . 2
i> den yngre do. . 36
Af det forholdsvis betydelige antal fund fra vikingetiden maa
man dog ikke slutte, at herredet i hin tid har været meget tæt
bebygget. Ikke mindre end 13 af gjenstandene bestaar nemlig af
pilespidser, som man har fundet paa fjeldene, og som altsaa er minder,
ikke om fast bebyggelse, men om jagten. Et par af pilene er endog
fundet helt oppe paa Hallingskarvet, hvor skytterne altsaa færdedes
endnu saa langt tilbage som i vikingetiden. En af grundene til, at
man har saa mange fund i Hol er ogsaa den, at man i afdøde
Sander Thomassen Raaen havde en mand, som særlig interesserede
sig for oldsager, og søgte og fandt meget, som han sendte ind til
universitetet.
9 — Buskeruds amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
