Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 128
Buskeruds amt.
Fra Hallingskarvets sydøstlige top, altsaa sydvest for
Prestholt-skarvet, ser man Dagaliens spalte, hele Skurdalens dalføre, Ustedalens
spalte, en del af Hols og Aals dalføre, Hovelbygdens spalte og
Leveld-og Vasbygdens spalte, alle Hemsedalsf]eldene, Graafjeld og Norefjeld
og andre fjelde hinsides Tunhøvd og fjeldene mellem Hallingdal og
Valdres og Hallingdal og Aadalen. Man ser ret under sig Ustavand
og hinsides dette Hardangerviddas bølgeformige- terræn med talrige
fonner og vande. Hinsides dette ser man fjeldene i Tin og Rauland,
hvorover Gausta og et vestenfor liggende fjeld (rimeligvis Fliseggen)
rager i veiret. I vest, tilsyneladende lige i nærheden, har man Hardanger
jeklens store bræflade og Haarteigens slanke top.
Elve. Ustaelven kommer fra Eidfjord herred, gaar gjennem
Finsedalen, Stødlefjord, Ustavand og Ustedalen og falder i
Halling-dalselven øst for Holsfjorden Længde 42,5 km.
Den optager fra nord G-rjotbækken, Vikosæterbækken,
Aaker sæterbæk ken, Eimaaen og Budalselven, der samtlige
er mellem 9 og 14 km. lange. Eimaaen danner, kort før elven
falder ud i Usta, en høi fos, der falder ned i en trang kløft. De
udspringer alle paa eller i nærheden af Hallingskarvet.
Fra syd optager den Grønaelven, der kommer fra
Hardangervidda. Længde 18,5 km.
Tand. Ustavand med Stødlef jorden, Nygaardsfj orden
og Bergsmulfjorden omtrent 20 (?) km.2, Ustedalsvand i
Ustedalen l,io km.
Fisket (se under hovedsognet).
Myrer. Der er store myrer paa Vesletunga syd for
Hallingskarvet, og ligeledes syd for Ustavand og Stødlefjorden, Ogsaa ved
Eimaaen og Budalsvand er der myrer.
Kommunikationer. Fra Holsfjordens østre ende gaar der en
gammel meget bakket vei paa Ustaelvens nordside op igjennem
Ustedalen til Tuft. Lidt østenfor Tuft tager der en privat kjørevei
af til sæterene ved Ustavand.
Fra Ustedalens kapel gaar der bygdevei til Skurdalen. Det
er ny vei uden sterke stigninger.
Merkelige gaarde og steder.
Ustedalen.
I Ustedalen er der enkelte gamle bygninger, men ingen af særdeles
høi alder. Paa Megaarden er der saaledes en stue fra forrige aarhundred
med interessante maiede figurer paa væggene.
Ustedalens kapel er af træ, indviet i 1890.
Fra øst mod vest:
Raaen (skreves i 1557 Rodenri). Skyld 7,89, ett brug. I
1604 en fjerdinggaard.
Eieren af gaarden heder Thomas Sandersen Raaen. Slegten, der
oprindelig er fra Skotland, har boet i flere slegtled paa gaarden. Stam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
