Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 136
Buskeruds amt.
Enkelte gjenstande fra kirken er opbevaret paa universitetet. Et
tøndehvælv med tagmaleri, der dog ikke skriver sig fra kirkens
opførelse, men fra omkring aar 1400, er endnu tilbage. Af en
indskrift ser man, at kirken er bygget af den samme Thorolv, der opførte
Aals kirke. Den nye kirke er opført i 1880. Det er en tømmer
kirke med 270 siddepladse.
Paa gaarden Nyhus stod et bus fra begyndelsen af forrige
aarhundred, bygget af en Villand. Det staar nu paa Frognersæteren.
Gaardene fra vest mod øst:
Oppe i m (d. e. den højtliggende gaard). Skyld 91,65. De tre
største brug 17,09, 10,06 og 8,68. I 1604 en fuldgaard.
Her fandtes i sin tid et drikkehorn paa over 1/i m.s længde.
Mehus (midthuset). Skyld 26,85. De største brug 10,12 og
7,21. I 1604 en fuldgaard.
Helling. Skyld 33,70. Største brug 11,57. I 1604 to
lialv-gaarde.
Barskrind (skreves i begyndelsen af det 16de aarhundred i
Barde skrindom; maaske af bærda, som betyder bred, og skrinne,
ufrugtbar jord, altsaa en bred af ufrugtbar jord). Skyld 17,40.
Største brug 9,79. I 1604 to halvgaarde.
Nubgaarde’n (maaske af mandsnavnet Gnup). Skyld 16,20.
Største brug 15,22.
Sire (skreves i 1578 feilagtig Sijriemi, sammensat med vin).
Skyld 77,83. Største brug 13,19. I 1604 en halvgaard.
Lien. Skyld 21,42. Største brug 9,06.
Vatnedalen, Leveld og Vass.
(Leveld er det samme som Leikvold, d. v. s. legepladsen.)
Det er en liøitliggende bygd, hvor gaardene, der — fraseet det
nederste parti af dalen — udelukkende ligger paa nord- og østsiden af
denne, naar endnu høiere op end i Aal, hist og her helt op til det
øverste af aaserne, saa at man ser gaardene lige mod himmelbrynet.
Da dalbunden selv ligger meget høit, hæver aaserne sig ikke meget
over denne. Navnlig er de låve og meget jevnt skraanende i den
øverste del af bygden Vass. Man ser dog fra lange strækninger
af dalen Blaabjergenes snedækte fjelde mod nord.
Af skog er der lidet, og ovenfor Leveld kapel er fjeldsiderne,
navnlig paa dalens nordside, endog for størstedelen skogbare. Af
løvtrær spiller aspen en betydelig rolle, og der er talrige ranke og
smukke aspetrær i dalen. Paa grund af det ringe trævirke benyttes
i Leveld for det meste torv til brændsel.
Dalen har en streng vinter og en kort og kjølig sommer. For
at hjælpe paa den korte sommer bruger man 0111 vaaren at strø
jord paa sneen der, hvor agrene ligger, for at denne hurtigere skal
tø, og, det hænder, at agrene er begyndt at spire og staar grønne,
medens sneen ligger liøit paa markerne rundt omkring. Den samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
