Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallingdals fogderi.
137
fremgangsmaade benytter man ogsaa i Ustedalen og andre
høitliggende dale i Hallingdal. Selv i Aals hovedbygd benytter man den
paa gaarde og pladse, der ligger paa dalens sydside, d. v. s. paa
dens skyggeside.
Leveld kapel er en smuk tømmerkirke med 270 siddepladse,
opført i 1880.
I nærheden af Leveld kapel er bebyggelsen paa en kort stræk- ’
ning ganske eiendommelig, idet husebygningerne paa flere gaarde
ligger i rad, saa det hele ser ud som en landsby.
De største brug er:
Skrinde. Skyld 21,94. Største brug 6,82.
Løkensgaard. Skyld 16,n. Største brug 7,24.
Hovdegaard. Skyld 6,12. To brug hver 3,oe.
Der siges, at der her skal have staaet et kapel. Før Hols kirke
blev bygget, skal indbyggerne af denne dal have søgt Hovdegaards kapel.
Mellem Vass paa den ene side og Hols- og Hovsvand paa den anden
er der ikke mere end 10 km. vei over ikke synderlig høit fjeld.
Skarsgaard. Skyld 6,33. Største brug 6.63.
Kvinnegaardslien
er, ligesom Vatnedalen, Leveld og Vass, en høitliggende bygd mellem
temmelig låve aaser. Elven, der gaar i stryk og fosse ned til
Aals-dalen gjennem en trang, ikke overalt tilgjængelig kløft, snor sig i
selve den skaalformede dal stille frem mellem myrlændte bredder.
Nederst i dalen vokser der endel naaleskog, længere oppe er
fjeldsiderne dækket af birk, spettet med fure. Før var der øverst i dalen
svær fure, der dog nu for størstedelen er udhugget. Derimod vokser
her mange knudrede aske.
Gaardbebyggelsen lindes udelukkende paa dalens nordside. Paa
sydsiden er der kun pladse og sætere. Disse ligger ofte forholdsvis
lavt, og naar man befinder sig mellem gaardene paa nordsiden af
dalen, kan man se sætere paa den modsatte side nedenfor sig.
Kvinnegaardslien er uh£re stenet, maaske endnu mere end
Vatne-og Levelddalen og Aals hoveddalføre.
Fra bakkerne, der fører fra Aal op til Kvinnegaardslien, faar man
et godt overblik over Strandefjord og den øvrige del af Aalsdalen til
hinsides grænsen for Torpe med Sangerfjeld, Nysetfjeld og Dynafjeld i
baggrunden.
Brugene i Kvinnegaardslien er smaa. De største er:
Kvinnegaarden. Skyld 20,91. Største brug 6,10.
Holte. Skyld 17,73. Største brug 5,74.
Fornlevninger.
Der er gjort følgende antal af fund i Aal:
Fra stenalderen.....5
» den ældre jernalder . . 7
» den yngre do. . . 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
