Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 138
Buskeruds amt.
Af det temmelig betydelige antal fund fra den yngre jernalder
bestaar dog, ligesom i Hol, en stor del — omtrent en tredjepart — af
pile, tildels fundne paa fjeldet, altsaa snarere minder om jagten end
om fast bebyggelse. Der er dog ogsaa et ikke ringe antal af andre
fund ikke alene fra den yngre, men ogsaa fra den ældre jernalder.
Mange af disse sager er fundet i røser eller gravhauge af sten.
Bebyggelsen kan npppe have været saa ganske ubetydelig i dette
herred i den forhistoriske tid.
Man har i en røs i Aal fundet stykkerne af en sten med
forsiringer. Denne er dog ikke fra den hedenske, men fra den
tidligste kristne tid. Stenen er merkelig, fordi den er fra Ringerike
og altsaa viser, at man allerede i hin fjerne tid gjorde sig den møie
paa de vanskelig fremkommelige rideveie at transportere stene
langveis fra for at faa smukke mindesmerker over de afdøde. Der findes
ogsaa paa andre kanter af landet runestene, der paa grund af
sten-artens beskaffenhed maa være kommet fra Ringerike.
Groi herred.
Gol prestegjeld, der er fraskilt Nes, oprettedes ved kgl. res. af 17de
december 1836.
Størrelse og indbyggerantal. Gol ligger nord for Nes og
«st og nord for Aal. Det udgjør 1 359,72 km.2 med 3 883 indbyggere,
hvilket giver henved 3 mennesker pr. km.2.
Inddeling. Gol udgjør 1 prestegjeld og er delt i 2 sogne,
Gol sogn med 2 384 indb. og Hemsedal sogn med 1 499 indb. Det
udgjør 1 lensniandsdistrikt.
#
Fordelingen af dyrket jord m. v. Af herredets
fladeindhold — 1 359,72 km.2 — er 19,9 km.2 eller 1,4 pct. ager og
eng, 260 km.* eller 19,i pct. skog og 1080,] km.2 eller 79,5 pct.
snau fjeld, vande, myrer, udmark osv.
Jordbunden er sandblandet muldjord og meget frugtbar, men
stenet. Hovedsognet har tilstrækkelig korn til behovet og undertiden
overskud, men ikke Hemsedal, hvor kornet stadig fryser.
Matriku-leringskommissionen af 1866 har som en staaende bemerkning ved
næsten alle brug i Hemsedal og de nærmest tilgrænsende dele af
Gol: Frostlændt, korn og poteter bliver sjelden modne.
Beiter ne skal være udmerkede. Skogen er sterkt medtaget. I
hovedsognet ér der nok til behovet, i Hemsedal er der for lidet.
Hemsedal har ogsaa forhen været en skogfattig bygd. Wiel betegner
i midten af forrige aarhundred Hemsedal som en bygd, hvori der
ikke findes skog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
