Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallingdals fogderi.
143
Ovenfor ligger pladsen Troldset. Her døde for et par aar siden
en mand ved navn Guttorm Troldset, bekjendt som en modig, sterk og
hidsig bjørneskytte, af dem, der nu, da de hurtigskydende rifler er
kommet i brug, holder paa at uddø. Der fortælles om ham af troværdige
mænd, at han engang i kamp med en skadeskudt bjørn dræbte denne
med et tømmerbrøte. En anden gang kom han under forfølgelsen af en
bjørn forbi sin egen plads. Under jagtiveren raabte han til konen, som
stod paa tunet, at hun skulde stanse bjørnen. Opfordringen blev ikke
efterkommet; men konen rømte istedet ind i huset. Under den videre
forfølgelse styrtede baade bjørnen og skytten udover et fjeld. Bjørnen
slog sig ibjel, men skytten slåp fra det med livet, skjønt i en ynkelig
forslaaet tilstand.
Hof tun (maaske af det gamle ord hov, et offersted; efter
udtalen er dette dog tvilsomt). Skyld 75,09. De største brug I2,i6,
8,oo, 7,96, 7,31 (skog) og 5,43. I 1604 en fuldgaard.
Paa gaarden Hoftun ligger Hohaugen midt i dalen. Det er en svær
haug af løse materialier, mest ler, og bevokset med naaleskog og løvtrær.
Haugen er utvilsomt dannet af naturen. Maaske er det rester af en
gammel moræne. Sagnet har beskjæftiget sig meget med haugen. En mand
fra Hoftun skal en gang være bleven indtaget i haugen, og det heder,
at det skal være farligt at gaa derop, efter at det er blevet mørkt. I
Hoftunætten, fortæller et andet sagn, skal der i slegtled efter siegtled
have været et gammelt drikkehorn, der paa en eller anden maade skal
staa i forbindelse med slegtens legemlige og økonomiske vel. Hornet
skal i 200 aar have været paa Halstensgaard i Aal og før den tid paa
Sata i samme herred. Det foræredes i sin tid til Asbjørnsen og eies nu
af dr. Thaulow paa Modum.
Paa Møensæteren, der tilhører en af opsidderne paa Hoftun, Nils.
og ligger paa fjeldet mellem Hallingdal og Valdres, skal der findes 10 å
12 gravhauge og store mængder af sinders, der viser, at man tidligere har
smeltet myrmalm lipr. Udvinding af myrmalm lader til at være fortsat
langt ned i tiden i enkelte af vore dale. Endnu paa reformationens tid
omtales Hallingdals- og Valdres-jern, hvilket rimeligvis har været
myrmalm fra disse Landsdele.
Frøisaker, sondre og nordre (Frøys ager; kommer maaske
af gudenavnet Frøy, altsaa i saa fald fra hedensk tid). Skyld 34,59.
Største brug 5,64. I 1604 en fuldgaard.
Hagen (kaldtes i 1723 Findsgaarden, af navnet Fin). Skyld
13,63. Største brug 12,78
Paa Hagen findes der en del røser, der rimeligvis er gravhauge.
Nord for Hallingdalselven og vest for Hemsedalselven:
Eikle (I 1342 Æildid, af eke, en baad; Eiklid, synes at betyde
omtrent det samme som baadstø). Skyld 26.24. De største brug
7,79, 7,68 og 5,67. I 1604 en fuldgaard.
Nøre i m (i 1342 Norræym; kan muligens komme af nor, et
trangt sund — det samme ord, der findes i Norefjord). Skyld 27.67.
De største brug 9,so og 8,53. I 1604 en halvgaard.
Berg (skreves i 165 7 Berig). Skyld 20.77. Største brug 11,60.
Var i 1657 to gaarde.
He sl a (skreves i 1604 Hettlaugh) Skyld 29,is. De største
brug 11,20 og 10,30. I 1604 en halvgaard.
.Tegleim (hvad navnet betyder kan ikke med sikkerhed siges).
Skyld 22,0S. Største brug 6,68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
