Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 44
Buskeruds amt.
Rotneim (betydningen vides ikk). Skyld 58,64. Største brug
4,50. I 1604 fire gaarde.
Finnesgaarden. Skyld 10,97. Største brug 8,94. I 165 7
to gaarde.
De tre sidste gaarde ligger paa Hallingdalselvens nordside mellem
Hemsil og Torpe.
Nifstad. Skyld 15,62. Største brug 3,71.
Paa Nifstad blev der i 1702 udgravet en stor gravhaug af sten, hvori
man fandt to benrader. Hovedskallen paa den ene bar merke efter et
svært øksehug eller sverdhug. Benraderne skal have været af
ualmindelig svære mænd.
Haugstad (skreves i begyndelsen af det 10de aarhundred
Hauckstad, rimeligvis af mandsnavnet Hauk). Skyld 13,60. Største
brug 7,41.
Golberg. Skyld 31,si. De største brug 5,ss og 5,34.
Kjer 11 bal (skreves i begyndelsen af det 16de aarhundred
Tjænnébcirde og i 1 604 Thinnébardt; bard betyder en kant eller
rand, altsaa Kjernbal, kanten af tjernet. Her skal der tidligere
have været et lidet tjern). Skyld 30,35. De største brug 7,19 og
5,94. I 1604 en fuldgaard.
Eisgaard. Skyld 7,62. Største brug 5,77. I 1604 en
halvgaard.
Hersgaard (skreves i 15 78 Erichsgaardt og betyder altsaa
ligefrem Eriks gaard). Skyld 18,91. Største brug 5,69. I 1604 en
fuldgaard.
S tor la (skreves i 1593 Store Laa. Laa betyder vand eller
sump). Skyld 13,66. Største brug 5,79. I 1604 en halvgaard.
Brekke. Skyld 8,13. Største brug 6,41. I 1604 en halvgaard.
Blakkestad. Skyld 8,41. Største brug 5,73.
Magnetun (af mandsnavnet Magne, altsaa Magnes tun). Skyld
7,98. Største brug 5,62.
Ellingsgaard (Erlingsgaard). Skyld 16,41. Største brug
6,37. I 1604 en fjerdinggaard.
Hemsedal.
Har faaet navn af elven Hemsil.
Hemsedal er ligesom Aal og Gol en trailg dal. 1 sit nederste
parti er den for størstedelen opfyldt med furemoer. Elven snor
sig her frem mellem låve myrlændte bredder. Gaardbebyggelsen, der
holder sig paa dalens østside, findes for størstedelen helt oppe paa
fjeldet bag aaserne, medens lierne paa dalens vestskraaninger hist
og lier er spettet med sætere.
Længere oppe mellem Yeslehorn og Skogshorn bliver dalen videre
og bedere dyrket, med gaarde dels i dalbunden, dels langs
ostskraa-ningerne. Ogsaa i dette parti af dalen siger elven langsomt frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
