Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 168
Buskeruds amt.
endog have gjort sig haab om at kunne stille 14 000 mand, naar
den forventede revolution brød løs.
Saadanne masser kom dog ikke paa benene, og da der virkelig
blev optøier, meldte der sig kun et lidet tal. I Hønefos var en
hattemager Knudsen den lokale leder; han var en voldsom taler, der
optraadte med lidenskabelighed. 21de juli blev han af den konstituerede
sorenskriver Meinich indkaldt til forhør. Da han derefter skulde
arresteres, blev han af den sammenstimlende mængde udrevet af
lensmandens hænder. Antagelig gav dette anledning til, at arbeiderne
i Aadalen satte sig i bevægelse. Stemningen mellem de derværende
arbeidsfolk var meget ophidset, og der ventedes et revolutionært
udbrud. Endel arbeidere kom den 23de juli til Hønefos. Men foreløbig
dæmpedes ophidselsen.
Imidlertid kom der atter en flok aadøler nedover til Ringerike
27de og 28de juli, og man troede at maatte forberede sig paa
alvorlige optøier. Skarens nærværelse vakte megen uro blandt
gaard-brugerue, da der var faldt ord om, at det gjaldt disse, og at deres
eiendomme kunde blive herjede og ødelagte. Da det rygtedes, at
militæret var i anmarsch, spredtes imidlertid skaren, og da Knudsen nu
ikke kunde vente nogen hjælp fra den, overgav han sig den 29de
juli frivillig i øvrighedens hænder. Dermed var den saakaldte
«Hattemagerkrig» paa Ringerike forbi.
Knudsen blev i 1 855 ved høiesteretsdom idømt 9 aars
straf-arbeide.
Bevægelsen var i sin oprindelse kommunistisk og paavirket af
de idéer, der var sat i omløb af de franske revolutionsmænd fra
1848. Der skulde oprettes en kommunistisk ståt, hvori al forskjel
skulde være ophævet, og hvori der fornemmelig skulde foregaa en
ny uddeling af jord. Det hele var dog meget planløst og uordnet,
hvorfor ogsaa bevægelsen, efter ledernes fængsling, hurtig døde hen.
Seilere inddeling:. Ringerike hørte paa reformationens tid
til Akershus len, men blev indlemmet i Buskeruds amt, da dette
blev oprettet straks efter suverænitetens indførelse. Det hørte
under Kristiania eller Oslo lagstol, indtil det ved stiftsoverretternes
oprettelse for omtrent 100 aar siden kom til at sortere under
Kristiania stiftsoverret. Ringerike og Hallingdal var ett sorenskriveri
indtil 1825, da Hallingdal flk sin særskilte sorenskriver.
Ringerike hørte oprindelig til Hamar bispedømme, men blev, da
Hamar stift kort efter reformationen ophævedes, henlagt til Oslo (nu
Kristiania) stift.
Ved den norske hærs organisation i 1628, blev Ringerike
henlagt under Opland’ske infanteriregiment. Da antallet af regimenter
i 1718 blev forøget til 13, blev Ringerike henlagt under audet
Opland’ske infanteriregiment under navn af Ringerikes kompagni. I
Norderhov var der desuden et artillerikompagni. Ved
omorganisa-tionen i 1817 blev Ringerike henlagt undet anden Akershus’ske
brigade, og der udskreves her kun tropper til infanteriet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
