Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ringerikes fogderi.
1 S 7
grænsen af søndre Aurdal er den mere aaben, og her ligger en del
gaarde. Paa dette sted mødes de fire dalfører Urulas dalføre,
Hedalen, Odalen og Viddalen næsten i en ret vinkel. Den
største gaard i Urnlaclalen er Lindelien. Skyld 33,09. Største
brug 6,4».
Viddalens dalføre, der munder ud i Urulas dalføre paa grænsen
af søndre Aurdal, er en vid dal, indesluttet af høie, steile, utilgjængelige,
næsten lodrette fjeldsider, idet det høie Rusten fjeld styrter ned i dalen
fra vest og Treknatten og Gyranfisen fra øst. Dalen er nu kun bebygget
med sætere; men det heder, at der i fortiden skal have været fast
bebyggelse, og at «der skal have mødt 16 ringskoede Heste» fra Viddalen
ved Hedalens kirke.
Portællinger om, at der skal have været en tættere bebyggelse i
afsides dale, er meget almindelige paa disse kanter. Saaledes fortælles
det ogsaa, at der fra Vasfaret, en nu ubeboet dal i Nes i Hallingdal nær
ved Odalselven paa grænsen af søndre Aurdal «skal være mødt 40
ringskoede Heste» ved Flaa kirke.
I Viddalen findes der en haug, kaldet Kirkemyrshaugen. Det heder,
at der her skal have staaet en kirke. Haugen, der er 3 å 31/ü m. høi
og henved 100 skridt i omfang, er rimeligvis en gravhaug. Der skal
have været forsøgt gravning i haugen, og de, der grov, skal have stødt
paa en svær stenhelle; men da der indtraf flere uheld under forsøget paa
at faa hellen op, flk mændene betænkeligheder og afstod fra foretagendet.
Et sagn fortæller, at en kongelig betjent kort efter sortedøden var
kommet hid med «7 Qvarter fenge»; men da alle folk i dalen var døde,
begrov han pengene et sted i Viddalen. Dette skal have staaet i en
bog, der blev fundet i Hedals kirke; men en fogedbetjent, som havde
taget bogen, druknede med den i fossen ved Helgebroen i Etnedalen.
Sagnet har kiævet et offer. En svensk arbeider har i 4 sommere ligget
i Viddalen og gravet efter skatten. Da hau grov saa hensynsløst, at træ
efter træ blev undergravet, saa at de styrtede om eller gik ud, blev han
i sommeren 1893 fjernet af lensmanden.
Fra Treknatten, der rager op over Viddalen, har man en udsigt,
som, især naar hensyn tages til, at Treknattens lioide ikke synderlig
overstiger 1 000 m., er overordentlig vid. Man ser fra Treknatten det
nordlige af Sperillen og Nes, gaarde ved Aadalselven, en del af
Randsfjorden, Hadeland, gaarde paa Toten og Land, fjeldene mellem
Randsfjorden og Mjøsen, blaanende aaser hinsides Mjøsen — i klart veir skal
man kunne se Hamar og Mjøsen udenfor denne by —, Bagnsdalens
spalte, gaarde i norde Aurdal, Koller paa fjeldene mellem Valdres og
Gudbrandsdalen, Jotunfjeldene, bl. a. sees Galdhøpiggen tydelig. Man
ser endvidere nedre Hedalens slukt, hele øvre Hedalen, Odalens
skogtrakter og bag disse Hallingskarvet og de snedækte fjelde mellem øvre
Strandefjord og Hemsedal. Ret under sig har man Viddalens slukt.
Rutenfjeld hinsides denne lukker udsigten mod sydvest; men mod syd
ser man Holleias skoge og i baggrunden Jonsknuten og Skrim.
I Viddalen er der sinders efter tidligere tiders smeltning af myrmalm.
Fornlevninger.
Af oldfnnd er der i Aadalen gjort følgende:
Fra stenalderen.....]
» broncealcleren .... 0
» den ældre jernalder . . 0
» den yngre do. . 8
12 — Buskeruds amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
