- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VI. Buskeruds amt (1895) /
178

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 178

Buskeruds amt.

Der er inden herredet ikke gjort saa ganske faa fund fra den yngre
jernalder. Der findes ogsaa et ret betydeligt antal faste fornlevninger
fra hin tid. Derimod indskrænker fundene fra de tidligere perioder
sig til et enkelt stenaldersfund, der er gjort ved Hen lige ved
grænsen mod Norderhov. Fra den nordligere del af herredet er
intet fundet. Der er ogsaa meget som taler for, at denne skogdal
ikke har været bebygget i sin helhed før i vikingetiden.

Norderhov herred.

Størrelse Og indbyggerantal. Norderhov er beliggende
mellem Aadalen og Hole. Det udgjør 855,54 km.2 med 7 769 indb.,
hvilket giver lidt over 9 mennesker pr. km.2.

Inddeling. Norderhov udgjør sammen med Hønefos by 1
prestegjeld, der er delt i 4 sogne, Hønefos sogn (Hønefos by)
med 1 494 indb., Norderhov hovedsogn (med Veme kapel) med
4 388 indb., Haug sogn med 2 117 indb. og Lunder sogn med
1 264 indb. Det er delt i 2 leusmandsdistrikter, Norderhov med
6 505 indb. og Lunder med 1 264 indb.

Fordelingen af dyrket jord m. v. Af herredets
fladeindhold — 855,54 km.2 — udgjør 56,9 km.2 eller 6,7 pct. ager og
eng, 680 km.2 eller 79,4 pct. skog og 119,1 eller 13,9 pct.
snau-fjeld, vande, myrer, udmark m. v.

Jordbunden bestaar af sand og ler og er godt skikket for
agerbrug. Der har allerede fra gammel tid været klaget over et
ngræs, landhavre, som man har været og fremdeles er meget plaget
af paa Ringerike. Den maa ikke forveksles med en havresort, som
dyrkes og som ogsaa undertiden kaldes landhavre. Ved siden af
korn og poteter dyrkes i Norderhov ogsaa adskillig erter. Der er
ikke saa lidet biavl i distriktet. I Soknedalen er gaardene udsat
for frost. Beiterne er fattige undtagen i Soknedalen, hvor de skal
være ret gode. Skogen er sterkt medtaget, men veksterligheden
skal være god.

Ogsaa i midten af forrige aarhundred skal skogen have været
sterkt medtaget paa Ringerike. Og det heder i indberetninger fra
hin tid, at skogen var saa godt soin udhugget i Norderhov, naar
undtages i Soknedalen og Aadalen — som den gang hørte til
Norderhov —, hvor der endnu var en del igjen. Hugsten dreves ogsaa i
stor udstrækning. Saaledes skal der i 1688 have været 49 sagbrug
paa Ringerike.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/6/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free