Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ringerikes fogderi.
1 S 7
endnu kan se, bestaaet a f smukt tilhugne stene. Den er forøvrigt meget
ramponeret, og mesteparten af den ydre smukke stenbeklædning ligger
nu ude i haven, hvor den er benyttet til gjærder og mure. Den
væsentligste del af ødelæggelsesverket fandt sted for 50 aar siden. Kirken var
i stadigt brug til 1581; men efter den tid, da Hole blev eget kald,
holdtes ’ler kun hver St. Hans gudstjeneste i Stein kirke. I 1683 brændte
den ned ved lynild.
Paa gaarden er der nogle gravhauge, og i tidligere tid var der flere,
hvori skal være fundet sverd og andre vaaben. Den mest bekjendte af
haugene er Halvdanshaugen, hvor en del af Halvdan Svartes legeme
efter traditionen skal ligge. Haugen er over 200 skridt i omkreds og 4
å 6 m. høi. Man skal have forsøgt at grave i den, men uden at linde noget.
Paa gaarden Steins grund lindes ogsaa en sterk svovlkilde,
Gjøgra-pytten kaldet. Den brugtes i sin tid som sundhedsbrønd. Ogsaa nu skal
dét hænde, at de nærmestboende drikker af kilden for sin sundheds skyld.
Haarum, almindelig skrevet Hurum (skreves i det 14de
aarhundred Hor eimar; sammensat med heim). Skyld 85,47. Støiste
brug 9,45. I 1604 to fuldgaarde.
Lore (i 15de aarhundred Lodrar). Skyld 36,66. De største
brug 16,67 og 16,43.
Sørum (gammel form her, som overalt, Sudreimar, der
betyder Sørgaarden). Skyld 131,65. De største brug 43,58
(kompagni-chefsgaard) 31,90 og 29,ss. I 1604 3 fuldgaarde.
Mo. Skyld 89,i4. De største brug 58,17 og 20,35. I 1604
en fuldgaard.
Her var der tidligere en 3 m. høi bautasten, der nu skal findes i
flere stykker paa gaarden Øde-Raa.
Bjørnstad. Skyld 39,57. Største brug 20,35. I 1604 eu
fuldgaard.
Børge 11 (skreves i 1399 Byrghen; sammensat af ordet vin
og borg). Skyld 44,so. Største brug 20,45. I 1604 en fuldgaard.
By. Skyld 57,es. De største brug 25,06 og 19,42. I 1604
to fuldgaarde.
Frø i ho v (kommer af Freya og hov og betyder Freyas tempel).
Skyld 25,o*. Største brug 12,35.
Svarstad (skreves i 1348 Suardzstadir, kommer rimeligvis af
mandsnavnet Svart). Skyld 57,59. Største brug 13,03.
Bøn s nes (skreves i 15de aarhundred Bønnesnes; betydningen
vides ikke, men har intet at gjøre med ordet bøn). Skyld 37,83.
Største brug 19,30. I 1604 en fuldgaard og en halvgaard.
Bø us ne s kirke, som ligger i nærheden, er en stenkirke med
200 siddepladse. Den oprindelige kirke skal være meget gammel;
men den har været brændt flere gange og blev atter restaureret i
16 78. Der findes i kirken et Maria-billede, et Kristus-billede og andre
gamle billeder af træ. Prækestolen er omtrent 120 aar gammel.
Bønsnes kirke er en gavekirke, og sagnet fortæller, at den skal
være bygget af Olaf den hellige, hvis stedfader, Sigurd Syr, skulde have
boet paa Bønsnes. Sagnet tilføier endvidere, at kong Olaf under en
storm paa Tyrifjorden, der truede ham med undergang, skal have bedt
til Gud om redning, og have lovet at bygge en kirke paa stranden, hvis
han blev bønhørt. Dette skal have været oprindelsen til kirkens anlæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
