Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 204
Buskeruds amt.
Den sidste del af sagnet har i hvert fald neppe krav paa troværdighed
og er sandsynligvis bleven til i en senere tid, fordi den første stavelse i
Bønsnes minder om ordet bøn.
Et andet sagn, der gik paa Ringerike i det 16de aarhundred, fortalte,
at Olaf den hellige skulde være født paa Bønsnes. I sagaen staar det,
at Olaf blev født i sin morfader, oplandshøvdingen Gudbrand Kulas hus,
og det er ikke urimeligt, at Gudbrand kan have boet paa Bønsnes, og at
sagnet virkelig medfører sandhed.
Vest for Bønsnes paa gaarden Leine skal der i midten af forrige
aarhundred have været en utallig mængde gravhauge. Det heder, at
disse hauge skal have havt sin oprindelse fra ribbungernes slag med
bønderne og hertug Skules sysselmænd. Dette kan dog ikke være
tilfældet. De maa som andre gravhauge utvilsomt have skrevet sig fra den
hedenske tid. De er nu forsvundne.
Paa samme maade er det gaaet med talrige andre gravhauge paa
strækningen mellem Stensfjorden og sydspidsen af Røyselandet.
Svarstad omtales saaledes som et sted, hvor der var en «utallig Mængde>
gravhauge. Der er dog endnu gravhauge igjen paa mange gaarde. Det
samme er tilfældet paa de smaa skogbevoksede øer, Svartøerne, vest for
Svarstad. Her er der flere gravhauge af sten.
Gr omn es (i 1204 Gumanes, maaske af mandsnavnet Gume).
Skyld 53,39. Største brug 9,94. I 1604 to fuldgaarde og en
halvgaard.
Fra denne gaard var Benedikt af Gomnes, der hørte til baglernes
parti og sluttede sig til Erling Steinveg, da denne af bisp Nikolaus blev
hævet til modkonge mod Guthorm Sigurdsen. Han faldt i Bergen 1206
i et slag mellem birkebeinerne, hvis konge nu var Inge Baardsen, og
baglerne, hvor de sidste blev slagne.
Dæli (skreves i begyndelsen af det 16de aarhundred Delin,
d. e. dalvin af dal og vin). Skyld 35,63. Største brug 20,21. 1 1604
en fuldgaard og en fjerdinggaard.
Frøishov (af gudenavnet Frey, altsaa Freys tempel). Skyld
41,41. Største brug 7,49. I 1604 to fuldgaarde.
Stadum (sidste stavelse er heim). Skyld 38,42. Største brug
18,43. I 1604 to fuldgaarde.
Prestegaarden. Skyld 62,22, bruges udelukkende af presten.
Helgeland (skreves i 1330 Hcelgceland; betyder maaske det
hellige land eller den hellige jord). Skyld 63,4». Største brug
62,15. I 1604 en fuldgaard.
Helgeland og øvrige gaarde ved Storelven er udsatte for
oversvømmelser og elvebrud.
I nærheden ligger eksercerpladsen Helgelandsmoen.
"Wiel fortæller, at Helgeland i det 17de aarhundred skal have hedt
Streituland, hvor «Frithjofs Saga» henlægger kong Rings bopæl.
Havn or. Skyld 30,40. Største brug 7,66.
Paa gaarden Havnor var der endnu i 1743 en ældgammel toetages
bygning med ljore i taget, men uden vinduer. Nu er huset forsvundet.
Ogsaa paa denne kant af Røyselandet er der mange gravhauge,
navnlig paa Frøiehov og Frøishovaasen. For 30 aar siden skal Frøishovaasen
formelig have seet ud, som om den var oversaaet med gravhauge.
Storøen. Skyld 73,i4. Det største brug 40,70 og det næst
største Rytteraker (paa fastlandet ligeoverfor) 24,99. I 1604
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
