Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 206
Buskeruds amt.
transporteres fra disse gruber til verket ved en traadbane paa omtrent
4 km.s længde. En stor (lel af gruberne ligger ogsaa i Soknedalen
ved gaarden Kittilsby nord for Sokna. Forøvrigt ligger der spredt
gruber og skjærp paa forskjellige steder i den østlige og nordlige
del af Holleia. Der findes ialt 25 gruber og 40 å 50 skjærp.
Hovedgruben er nu 90 m. dyb.
Oprindelsen til nikkelverket var et kobberverk paa Tyristranden
ved gaarden Aasterud.
Efterat verket var blevet nedlagt i 1716, laa det i lang tid
unyttet; men i 1789 blev det gjenoptaget som vitriolverk, der som
biprodukt gav brunrødt; senere dreves det ogsaa paa kobolt. Verkets
bygninger laa paa gaarden Grefsruds grund.
Imidlertid var man i begyndelsen af tyveaarene begyndt at
anvende nikkel til nysølv, en opfindelse, som allerede i lang tid,
endog før Kristi fødsel, havde været kjendt blandt kineserne. En
tysker ved navn Th. Scheerer, der var ansat som hyttemester ved
blaafarveverket paa Modum og som senere blev lektor i metallurgi
ved Kristiania universitet, blev under et ophold paa Tyristranden i
1837 opmerksom paa den betydelige nikkelgehalt, som den derværende
malm indeholdt, og berørte denne sag i en afhandling i «Nyt
Magazin for Naturvidenskaberne» bind 4 1845.
Der blev dog foreløbig intet forsøg gjort paa at udnytte malmen
til produktion af nikkel, og eieren, Vardrum, der kun havde daarlig
fortjeneste paa sit vitriolverk, ønskede at sælge det. Bergmester
Roscher, der lik nys herom og som kjendte Scheerers afhandling,
optraadte da som kjøber, og handelen kom istand i 1848.
Roscher begyndte nu at anlægge verket paa udvinding af
nikkel, men lian manglede driftskapital og henvendte sig i den
anledning til dr. Thaulow paa Modum, som atter satte sig i forbindelse
med tobaksfabrikant Tidemann. Disse to skaffede nu tilveie en
driftskapital og traadte ind som participanter i foretagendet paa
betingelse af, at Roscher skulde fortsætte som bestyrer af verket. Et
par aar senere traadte Tidemann, der vilde vende tilbage til sit
fødeland, Tyskland, ud af kompagniskabet og blev udløst af de to
andre kompagnoner.
Verket blev nu drevet med stadig stigende arbeidsstyrke og
stadigt stigende udbytte. Sin glansperiode havde verket i begyndelsen
og midten af 70-aarene. I 1876 blev der saaledes udvundet 10 000
ton* smeltemalm, indeholdende 100 ton metallisk nikkel, hvilket
svarede til syvendeparten af hele verdens daværende nikkelproduktion,
og arbeidsstyrken gik i dette aar op til 261 mand. Verket gav i
disse faa aar det bedste udbytte af alle norske bjergverker.
Bergmester Roscher var imidlertid død i 1872, og dr. Thaulow og
enkefru Roscher har siden i forening været eiere af Verket.
I slutningen af 70-aarene indtraadte der imidlertid et meget
sterkt fald i nikkelpriserne paa grund af opdagelsen af mægtige og
* 1 ton = 1000 kg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
