Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ringerikes fogderi. 1 S 7
en fuldgaard. Selve øen er l,so km.2 og er dels opdyrket, dels
bevokset med skog.
Paa Rytteraker er et lidet teglverk.
I ældré tider hedte oen Bygdo■ d. v. s. den bebyggede ø. Den har
rimeligvis i en fjern fortid været den eneste beboede ø paa østsiden af
Tyrifjorden. Den tilhørte i sin tid Hamar-biskoperne, der ofte opholdt
sig der i længere tid ad gangen. Den kaldtes i det 16de aarhundred
undertiden Biskopoen. Endnu i 1591 skal der have staaet en muret gaard
fra den tid, da Hamar-biskoperne havde sin residens paa øen. Der
findes baade under den nuværende drengestuebygning, hovedbygningen og
i nærheden af denne svære murede kjeldere fra gammel tid, med llh ä 2
m. tykke mure og en overmaade dyb, muret brønd, hvor vandet aldrig
fryser. Altsammen vistnok levninger fra den tid, da Hamar-biskoperne
havde sin residens paa øen.
Frognøen. Skyld 8,24, ett brug. Øen er 0,4« km.2 og
bestaar for det meste af dyrket jord og udmark med en smule skog
paa vestsiden. Den er bekjendt for sine mange smukke forsteninger.
Paa Tyristranden:
Tyristrandens kirke, en tømmerkirke med 320 siddepladse.
Den blev opført i 1857. Der har dog rimeligvis ogsaa i
middelalderen været en sognekirke paa Tyristranden.
Gaardene fra syd mod nord:
Bure. Skyld 34,38. Største brug 10,10.
I nærheden paa gaarden Svenskerud er der et lidet teglverk.
Vesetrud (af mandsnavnet Vesete). Skyld 33,si. Største brug
19,33. I 1604 en lialvgaard.
Solum (sammensat af sol og heim). Skyld 25,os, ett brug.
I 1604 en fjerdinggaard.
Aasterud (skreves i 1604 feilagtig Osterud; kommer af
mandsnavnet Aaste eller kvindenavnet Aasta). Skyld 19,74. Største brug
19,09; tilhører Ringerikes nikkelverk.
Haug, nordre, mellem og søndre. Skyld 52,19. Største brug
18,60. Haug var i 1604 tre halvgaarde.
Hol ler ud (maaske af kvindenavnet Halla). Skyld 38,54.
Største brug 21,45. I 1604 en fjerdinggaard.
Skjærdalen (skreves i 1557 Shierffuedall, kommer af
elvenavnet Skjerva). Skyld 80,21. Største brug 40,10.
Ved vasdraget ligger et sagbrug og to træsliberier. Elven yder
ligeledes vand til Ringerikes nikkelverk.
Solberg. Skyld 32,15. Største brug 20,66. I 1604 en
halvgaard.
Hovin (sammensat af hov eller tempel og vin). Skyld 41,01.
Største brug 27,10. I 1604 en fuldgaard.
Skamarken. Skyld 1 7,16, ett brug.
Ringerikes nikkelverk
ligger paa østsiden af indsjøen Væleren i Holleia. Dets vigtigste
gruber ligger ved Ertelien og Aasterud syd for Væleren. Malmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
