Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buskeruds fogderi.
237:
syd og øst er forskjellen større. Gaardene paa plateauet vest for
Storelven ligger indtil 100 ä 150 m. over denne. Hvor liøit de ligger
over den del af Snarumselven, der ligger ovenfor Kaggefos, savnes der
maal til at bedømme; men de ligger langtfra saa høit over denne
del af Snarumselven som over Storelven. Høiden af Skuterudhøgda,
den høieste top paa det fjeld, hvor blaafarveverkets gruber ligger,
kjendes heller ikke med tilstrækkelig nøiagtighed; men aasen er
sandsynligvis betydelig lavere end den ligeoverfor liggende Østaasen.
Elve. Storelven, der løber ud af Tyrifjorden ved Vikersund,
udvider sig straks efter til et langt, smalt vand, der kaldes Bergsjø,
380—630 m. bredt. Straks nedenfor Bergsjø ved gaarden Grav
falder Storelven i Snarumselven, ikke omvendt.
Ved sammenløbet kommer Snarumselven ned som en bred, rolig
elv, medens Storelven, der møder Snarumselven i en næsten ret vinkel,
falder ud i denne gjennem en høi og meget trang fos, Gravfos. Den
samlede elv fortsætter efter sammenløbet i den samme retning som
Snarumselven. Naar man reiser paa jernbanen fra Aamot til Gjeithus, ser
man opover den samlede elv og dens fortsættelse, Snarumselven, medens
man intet ser til Storelven før sammenløbet, fordi den kommer ind i en
ret vinkel. Man pleier undertiden at kalde vasdraget Storelven ogsaa
efter sammenløbet.
Storelven (Drammenselven) danner flere betydelige fosse. De
vigtigste er fra nord mod syd: Vikefos, Gjeithusfos, Gravfos,
Embretsfos og Døvikfos.
° i
Af disse er Embretsfos den største. Den er 18 m. høi og
repræsenterer 6 840 hestekræfter. Den repræsenterer ’/a mere kraft end den
næst sterkeste fos i amtet, Kistefos i Snarumselven. Den repræsenterer
over dobbelt saa megen kraft som Labrofos i Laagen syd for Kongsberg
og meget mere end det dobbelte af Hønefos. Amtets største fosse
kommer med hensyn til drivkraft i følgende orden: Embretsfos, Kistefos,
Gravfos, Labrofos, Kaggefos i Snarumselven, Hofsfos i Aadalselven,
Kongs-bergfossene regnet under ett, Henfos, Hvittingsfos i Laagen, Hønefos,
Døvikfos, Gjeithusfos, Hellefos ved Hougsund, Askerudfos i Kandselven,
Ramfos i Snarumselven, Svinefos i Aadalselven og Hougfos i Simoa.
Den sidste repræsenterer 950 hestekræfter.
Ved Gjeithusfos ligger der en papirfabrik og træsliberi, ved
Embretsfos et træsliberi. Der er ligeledes en sulfitcelulosefabrik under opførelse.
Ved Gravfos er der i klippen paa vestsiden af fossen sprængt en
smal rende, der nu er tør udenfor flomtiden. Nedenfor denne har der
tidligere staaet en malle.
Naar bortsees fra Snarumselven og Simoa modtager Storelven
intet betydeligere tilløb i Modum.
Snarumselven har fra sit udløb af Krøderen til sit
sammenløb med Storelven en længde af 28 km. Den kan roes fra Ramfos
1 å 2 km. syd for Krødsherreds grænse til Kaggefos ved St. Olafs
bad, uagtet strømmen er strid. Ovenfor og nedenfor er den ufarbar.
Den danner tre større fosse: Ramfos i Snarum, Kaggefos
25 m. og Kistefos 35 m.
Kistefos er egentlig kun et langt fossende stryk, der begynder straks
nedenfor Kaggefos. Elven har her sprængt sig en 2 ä 3 km. lang, næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
