Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 238
Buskeruds amt.
ganske lige rende, hvori den skummer frem mellem de bratte aassider.
Elven er kun i sit nordligste parti tilgjængelig. Længere nede kan man
kun et par steder komme ned til den, da aasernes fod her styrter lodret
ned i elven.
Straks ovenfor Kaggefos trænger der sig ned mod syd en trang dal
mellem bratte aaser og bakker. Den løber vestenfor stryket Kistefos, skilt
fra dette med en smal og steil aas og munder ud i Snarumselvens dalføre
yed gaarden Kjølstad straks nedenfor Kistefos. Der flyder for tiden kun
en ganske liden bæk gjennem denne dal; men det heder, at Snarumselven
fordum skal have havt sit løb her. Den sandryg, «Opkjørsla», der skiller
det nordligste af denne dal fra Snarumselvens leie ovenfor Kaggefos,
ligger heller ikke mere end nogle faa m. høiere end dette.
Ved Kaggefos ligger der et møllebrug. Ved Ramfos er der et
træ-sliberi.
Si moa danner i Modum to store fosse: Hougfos 38 m. og
Kongsfos 17 m. Elven flyder i Modum — ligesom i Sigdal —
ganske stille mellem fossene.
Hougfos er den høieste af de fosse i amtet, som hovedelvene
danner, efterat de er kommet ned i selve den brede dal. I flommen er
den pragtfuld. Fossene kommer, regnet efter høiden, i følgende orden:
Hougfos, stryket Kistefos, Labrofos, Kongsbergfossene regnet under et,
Hofsfos, Kaggefos, Henfos, Hønefos, Hvittingsfos, Embretsfos,
Askerud-fos, Kongsfos, Vestfos og Gravfos. Den sidste er 14 m. høi.
Ved Hougfos ligger Modum blaafarveverk samt en mølle og en
sag. Ved Kongsfos ligger en sag, en snellefabrik, en mølle og et
træ-8liberi. Ved Hougfos er et træsliberi under opførelse.
Simoa modtager ingen bielve af betydenhed inden herredet.
Skotselven eller Bingselven, der paa en lang strækning
danner grænsen mellem Modum og Eker, vil blive omtalt under Eker.
He no a, der danner grænsen mellem Hole og Modum, er omtalt
under Hole.
Dyrbakelven, der falder i Tyrifjorden ved gaarden Tanberg,
er kun 5 kiil. lang, men danner en 100 å 150 m. høi lodret fos.
Den ligger temmelig høit oppe i aasen og har i almindelighed ikke stor
vandmængde, men skal frembyde et pragtfuldt skue, naar der er flom.
Fra høiden i nærheden af fossen har man en vid udsigt over
Tyrifjorden, Ringerike og omgivende fjelde, Norefjeld, Hestjuvnatten,
Flaa-fjeldene og Sperilfjeldene. Navnlig faar man et godt overblik over det
ligeoverfor liggende Røyseland i Hole. Her ligger sag og mølie.
Af elve, som har sit væsentligste løb i andre herreder, men
har sine kilder eller tilløb i Modum, kan nævnes Solbergel ven
og Grlitreelven, der falder ild i Lierelveu.
Tande. Det største vand i herredet er Gl i tre vand i Østaasen,
der dog kun delvis tilhører Modum. T dette vand støder nemlig 4
herreder sammen, Modum, Lier, øvre Eker og nedre Eker. Det er
3,40 km.2. Næst efter dette kommer Storelvens udvidelse, Bergsjø,
der er l,so km.2. Forøvrigt Andes der kun smaavande i herredet.
Størst er Mjovand i den vestlige del af herredet ved grænsen af
Sigdal 0,32 km.2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
