Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buskeruds fogderi.
245:
Anker, hans søn højesteretsassessor Peter Collett, dennes søn John
Collett, dennes søn Albert Collett, der endelig solgte gaarden i 1883.
Buskerud bar aldrig været adelig sædegaard; men da den blev solgt
af Kristian den femte bibeholdt den skattefrihed og andre rettigheder,
der tidligere havde tilligget den som kronens gods, d. v. s. endnu større
rettigheder end de adelige sædegaarde nød. Disse rettigheder nød navnlig
Kongssagenes brug godt af. Bruget bestod i begyndelsen af dette
aarhundred blandt andet af 4 sage, Kongssagene kaldet, samt møllebrug,
teglverk og potten. Mellem rettighederne hørte bl. a. forkjøbsretten
til alt sagtømmer i Hallingdal, Krødsherred, Snarum og Modum, og
endvidere foringsret i disse distrikter, d. v. s. retten til at sende gaardens
brugsheste med oppassere op til fodring i disse bygder, der havde den
forpligtelse gratis at sørge baade for folkenes og hestenes underholdning.
I regelen blev der i det mindste i de senere aar sendt 3 heste til
Hallingdal og Snarum og 2 til Sigdal og Eggedal. Kongssagenes brug skiltes
fra gaarden i 1842 og flk da 2/3 af godsets matrikulskyld. Omkring
70-aarene kjøbte vedkommende bygder sig fri for foringsforpligtelsen.
Til bruget hører ogsaa Døvikfossen (Djupvikfossen) med
laksefiskeri. Dette laksefiskeri var i sin tid meget betydeligt og ansaaes som
en stor herlighed. Allerede fra Harald Gilles tid synes det delvis at
have været skjænket til geistlige stiftelser. Senerehen, under Magnus
Erlingsen og Kons: Sverre og hans efterfølgere, kom det mere og mere under
kirken og var under Haakon Haakonsen kommet ganske under denne;
saaledes havde biskopen i Oslo Ve, klostret paa Hovedøen 1/3, klostret
i Tønsberg Va og nonneklostret i Oslo Vio. Imidlertid havde bønderne
i Eker og Modum drevet andre laksefiskerier i Eker, der formindskede
udbyttet af hovedfisket. Dette bragte Haakon Haakonsen til i 1223 fra
Oslo at udstede et brev til bønderne paa Eker og rimeligvis ogsaa paa
Modum, hvori han truer enhver, der drister sig til at gjøre saadanne
indgreb i kirkens rettigheder, med sin vrede og haarde straf enten paa
legeme eller gods; «thi vi vil ikke taale af nogensomhelst, høie
eller-lave, at de røver fra Gud og den hellige kirke, af hvilken vi skal nyde
al vor fremme og opreisning baade her og hisset.»
Senerehen, da fisket ved Hellefos paa Eker kom ordentlig i gang,
tabte Døvikfos laksefiskeri sin betydning. I 1743 omtales det som ringe,
og nu fiskes der kun undtagelsesvis en laks ved Døvikfossen.
Der har gaaet processer i den senere tid om laksefiskeriet ved
Helle-fos og Døvikfossen.
Skib rek (gammel form Sfcyrbrekka; betydningen ukjendt) ved
Bingselven. Skyld 19,74. Største brug 19,39.
Her ligger et teglverk.
(Bingen vil senere i sin helhed blive omtalt under Eker.)
Modum blaafarveverk.
Dette bjergverk er beliggende paa de verket tilhørende gaarde
Skuterud og Fossum. Gruberne ligger paa Skuteruds og Aslaksbys
grund samt paa gaarden Saastads grund i Snarum, pukverket paa
Bergans grund. Gruberne strækker sig over en sammenhængende
længde af omkring 3 km. og har naaet en dybde af 160 m. Deres
antal er 26 samt 8 skjærp. De har dog aldrig samtidig været i
drift. Der findes 3 stoller, som i forskjelligt niveau fører ind i
gruberne. Ved gruberne og Hougfos findes 5 pukverker med
tilhørende verkshuse. Paa hytten er smelteovn og kalkinerovn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
