Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 246
Buskeruds amt.
Et alvorligt ulykkestilfælde indtraf 1855, idet 6 mand blev dræbt,
ved at en betydelig stenmasse fra en af grubernes sidevægge løsnede
og faldt over dem. Per er senere truffet forføininger, der hindrer
gjentagelsen af lignende ulykker.
Koboltens tekniske anvendelse grunder sig paa dens kemiske
egenskab, at den som oxyd (surstofforbindelse) meddeler glas,
porcelæn, stentøi o. 1. en intens og ren asurblaa farve, naar den enten
sammenblandes og smeltes med glasmassen eller paamales og
indsmeltes færdige glas-, porcelæns- og stentøigjenstande. Denne, blaa
farve, som er ildfast og som ikke angribes og ødelægges af syrer,
kan ikke frembringes af noget andet stof. Herved sikres kobolten
en, omend indskrænket, teknisk anvendelse. Tidligere benyttedes
ogsaa kobolten til farvning af stivelse, papir m. v., men blev paa
disse omraader fortrængt af det kunstige farvestof ultramarin.
Blaafarveverkets koboltforekomst opdagedes i 1772 af en
afskediget bjergarbeider fra Kongsberg, Ole Witloek, som i gaarden
Skuteruds udmark fandt de første spor af gianskobolt. Denne gaard
indkjøbtes af staten, og forsøgsdrift for Kongsberg sølvverks regning
begyndtes. For at sikre sig den til opberedning af malmen og videre
tilgodegjørelse af denne fornødne vandkraft indkjøbtes 1 778 gaarden
Fossum med den dertil hørende Hougfos. Det kom dog ikke ordentlig
i gang før 1 783, da bestyrelsen blev overdraget en tysker ved navn
Georg Bernstein. Verket dreves nu for statens regning, indtil det
i 1813 for 250 000 m. beo. blev pantsat til auditør Steen Andersen
Bille, der atter overdrog sin fordring til kjøbmand Peter Wilhelm
Berg i Gøteborg, hvilken sidste stillede verket til auktion. Derved
gik det over til konsul Ernst Khode i Kristiania, der 1826 overlod
det til et aktieselskab. Aktieselskabet gik efterhaanden over til et
interessentskab, som udelukkende bestod af d’lirr. Bennecke fra Berlin
og Wegner fra Kønigsberg.
TJnder de to sidstnævnte eiere havde verket sin blomstringstid,
idet der i f. eks. 1839 i det hele beskjæftigedes 840 mand ved gruberne
og pukverkerne samt ca. 200 mand ved hytten og andre anlæg.
Der produceredes i dette aar 26 448 tønder malm og forarbejdedes
3 451 centner (172 500 kg.) færdig vare (blaafarve) til en værdi af
1 36 547 sølvspecies (546 188 kr.). Paa denne tid var Modum
blaa-farveverk Norges største bjergverk. Til sammenligning kan anføres
verkets produktion, dens bruttoværdi og nettooverskud i følgende aar:
Produktion. Bruttovçerdi. Nettooverskud.
I 1792 . . . 140 000 kg. 39 000 rdlr. ?
- 1813 . . . 37 500 133000 » 100000 rdlr.
- 1817 . . . 50 000 » 140 000 kr. 120 000 kr.
- 1819 . . . 110 000 » 210 000 » 92 000 »
Fra 1 825/26 til 183S/s9 havde de samlede udgifter været 4 500 000
kr. og nettoudbyttet 2 100 000 kr. Det samlede antal arbeidere var i
1 821 59, i 1825 var det 220, og i 1827 var det steget til 500 mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
