Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 248
Buskeruds amt.
Badet ligger lige ved den trange kløft, hvorigjennem
Snarums-elven rinder. Kaggefos ligger i badets park faa minutters gang fra
dette. Kaggefos har—som ovenfor nævnt — en faldhøide af 25 m.
og overtræfFes i høide kun af Hougfos, Labrofos ved Kongsberg,
Hofsfos i Aadalselven og det lange stryk Kistefos. Den trange
klipperende, hvorigjennem Kistefos løber, ligger ogsaa i nærheden
af badet.
I umiddelbar forbindelse med badets park staar de aabne,
vidtstrakte, af talrige veie gjennemkrydsede furemoer, der opfylder neset
mellem Storelven og Snarumselven. Hvorsomhelst man kommer frem
efter at have passeret disse højtliggende moer, har man vide og
smukke udsigter. Fra Hersedalen i det sydligste af moerne, 4 km.
fra badet, har man saaledes en glimrende udsigt over Nykirke sogn,
Bingen og de nærmest tilgrænsende dele af Eker med Holtefjeldet i
baggrunden. Fra Brunæs 2 km. fra badet ved østkanten af skogen
har man vid udsigt over Tyrifjorden. Fra Kaggestad og Skindstad
nord for badet ved veien til Hære har man en smuk udsigt saavel
over fjeldpartiet hinsides Tyrifjorden som over Norefjeld ogHestjuvnatten.
Badets naturlige kurniidler bestaar af sterke jernkilder af
uforanderlig sammensætning og af en meget jernholdig myr, der leverer
en saakaldt gytje — et tykt, jernholdigt slam —, der benyttes ved
badene. Det var dr. Thaulow, der opdagede myren og kilderne
straks efter sin ankomst til Modum som doktor i 1840. Tidligere
kjendte man intet til mineralske kilder paa Modum. I en
indberetning af 1 745 af presten Aal, fremkommet efter opfordring fra det
offentlige, heder det saaledes bl. a., at «i Modum findes der ingen
merkelige Kilder».
Først i 1857 kom imidlertid badet istand. Foranledningen var
vistnok den, at Eidsvolds jernkilde var stanset det foregaaende aar.
Den 17de juni 185 7 toges Modums badeanstalt første gang i brug.
I dette aar var gjesternes antal 39. Det holdt sig omtrent paa
dette punkt til 1860, da antallet steg til 90. Fra nu af gik det
raskt frem. I 1872 var det 286, i 1876 406 og i 1878 422.
Badets udvidelse maatte selvfølgelig holde skridt med det voksende
besøg. Der byggedes flere logihuse, badehusene udvidedes, og nye
indretninger kom til; der byggedes nyt festivitetslokale, og spisesalene
udvidedes; disse er nu atter iaar ombygget og udvidet. Samtidig
sørgedes der for, at der ved badet var fast station af vognmænd med
tidsmæssige vogne. Hvad der mægtig bidrog til badets opkomst
var anlægget af Drammen—Randsfjordbanen høsten 1868 og af
Kristiania—Drammenshallen høsten 1872. Tidligere var den
hurtigste vei fra Kristiania over Homledal og Nes og derfra med
dampskib til Vikersund.
Ved naturforskerinødet i Kristiania i 1868 blev St. Olafs bad
gjestet af flere udenlandske læger; i 1882 holdt det sit 25-aars
jubilæum; i 1886 deltog samtlige læger, der havde været med i det
store naturforskerniøde i Kristiania, efter indbydelse af eieren i en
stor fest ved badet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
