Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buskeruds fogderi.
347:
Arbeiderne ved blaafarveverket bar stadig’ — ialfald paa faa
undtagelser nær — været nordmænd. Derimod har som regel
funktionærerne været tyskere. Blandt funktionærerne kan saaledes
nævnes Th. Scherer, der kom op som hyttemester og senere blev professor
i metalurgi ved Kristiania universitet og senere professor ved
Frey-berger bjergakademi i Sachsen, — og K. F. Böbert, som først var
funktionær ved blaafarveverket og senere direktør ved Kongsberg
sølvverk.
Senere gik produktionen og belægget betydelig ned, og da der
i 1 848 — efter opdagelsen af ultramarinen kort i forveien —
indtraadte et overordentlig sterkt prisfald paa koboltprodukter, blev
stillingen saa mislig, at verket kom til auktion. Paa denne blev
det i 1849 erhvervet af et engelsk firma, Goodhall & Reeves, der
drev det efter en mindre maalestok med ca. 300 mand, indtil det,
foranlediget ved en af eiernes død, atter kom til salg ved auktion
i 1 856, hvor det kjøbtes af de nuværende eiere, «Sachsische
Privat-blaufarbenwerks-Verein t. Denne har indtil nu fortsat driften med
vekslende held og under temmelig daarlige konjunkturer. Mandskabet
har varieret mellem 400 og 200 mand indtil for et par aar tilbage,
da driften yderligere maatte indskrænkes og nu kun sysselsætter
omkring 80 mand. Priserne for koboltprodukterne er sunket saa
betydelig, at det er et stort spørgsmaal, om driften uden tab vil
kunne fortsættes. Det vilde være meget beklageligt, om dette gamle,
engang saa blomstrende bjergverk, der har skaftet sysselsættelse for
saa mange, skulde maatte indstilles.
For nu, da driften er indskrænket, at kunne udnytte den kun
for en ringe del anvendte vandkraft fra Hougfos har eierne
paa-begyndt anlægget af et træsliberi.
St. Olafs bad.
St. Olafs bad ligger 3 km. ovenfor Vikersund paa gaarden
Kaggestads grund paa den del af Modum, der ligger mellem Storelven
og Snarumselven. Det bestaar af 31 bygninger, hvoraf 23 er
logi-huse, dels beregnet paa enkelte familier, dels paa et større antal
patienter. Af logihuse, beregnet paa flere patienter, er der 12; af
logihuse, beregnet paa en familie, er der 11. Badet kan huse
henved 400 badegjester samtidig.
Til badet hører en park, der bestaar dels af aabent land med
plantninger, dels af flade moer med talrige veie og anlæg. Paa det
aabne land mellem plantningerne ligger mesteparten af de store
logihuse og badets andre bygninger; tæt ved i den tilgrænsende del af
skogen ligger de fleste mindre, for en enkelt familie bestemte huse.
I badets park vokser der ualmindelig svære, næsten
kjæmpe-niæssige furer og grantrær.
Overalt fra gunstig beliggende punkter i badets park og dens
nærmeste omgivelser og fra de høiere etager i flere af logihusene
ser man Norefjelds snedækte ryg og Hestjuvnattens skarpe neb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
