- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VI. Buskeruds amt (1895) /
259

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Buskeruds fogderi.

259:

massive sølvlysestager. Korkaaben eksisterede ikke længer i 1784.
En prægtig altertavle af alabast findes nu paa øvre Eker i privat
eie, men i flere stykker.

Gaarde fra syd mod nord; paa østsiden af elven:

Hougsund er et landsbymæssig bebygget sted med en- og
to-etages træhuse. Stedet bestaar væsentlig af en meget lang, snever
og i mange bugtninger gaaende gade uden brolægning og kun
folen mindre del forsynet med fortouge. De faa tvergader og baggader
er ganske smaa. Der findes ingen offentlig lygtebelysning. Stedet
har 112 huse og 5 75 indb. I 1825 havde det 503 indb.

En af eiendommene i Hougsund kaldes Slottebakken; der skal i sin
tid have været en saakaldt troveborg, en art labyrint med mange
indviklede gange oplagt af stene. De saakaldte troyeborge — forkvaklet udtale
for troyaborg — skriver sig fra den hedenske tid. Man har ikke alene
fundet dem flere steder i Norge, men ogsaa paa Island og i Tyskland.

I Hougsund er der et garveri.

Ull er en (skreves i 1445 TJUaryn; kommer sandsynligvis af
gudenavnet Ull; sidste led er vin). Skyld 47,79, ett brug.

Gevelt (betydningen kjendes ikke; sidste led rimeligvis holt).
Skyld 39,93. Største brug 20,19. I 1 723 to opsiddere.

Paa vestsiden af elven:

Horne, nordre, mellem og søndre, Skoldliorne (chefsgaard),
Nesthorne og Steinsliorne. (En af gaardene lied i 1393
Haralds-horneid, Skoldliorne hed i middelalderen SJccddahorneid; horn betyder
i stedsnavne enten bjørne eller fjeldtop.) Skyld tilsammen 124,95
De største brug 15,71, 15,43 og 15,05. Søndre Horne var i 1593"
fire fuldgaarde.

Steinshorne var i sin tid i den norske adelige familie Tordenstjernes
besiddelse. I 1577 og 1587 nævnes en Laurits Nilsøn Tordenstjerne som
gaardens eier.

Fra Nesthorne skriver familien Thorne sig. Familienavnet er
fremkommet ved en feilagtig deling af gaardsnavnet, idet bogstavet t er blevet
lagt til den sidste del af ordet istedenfor til den første.

Lo, østre og vestre. Skyld 76,03. Største brug 19,84. I 1593
to fuldgaarde

A aker. Skyld 49,78. Det største brug 23,74. I 1661 to
opsiddere.

Vølstad (skreves i det 14de aarhundred Valustadir; kau
komme enten af elvenavnet Yala eller af et kvindenavn Yala). Skyld
30,34. De største brug 15,37 og 14,97.

Ifølge Strøm skal gaarden i sin tid have været eiet af en vis
Gien-heimer, der fik kongelig tilladelse til at lægge bom over Vestfoselven og
tage bompeDge af de forbireisende.

Besseberg (af mandsnavnet Besse eller Berse). Skyld 19,so.
Største brug 16,33.

Paa Besseberghaugen findes der en liel række gravhouge af sten
af de forskjelligste former. Et par af dem er formet som en stjerne med
tre flige, og er forsaavidt merkelige, som den slags hauge, der er temme-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/6/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free