Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 260
Buskeruds amt.
lig hyppige paa vestlaudet og i det nordenfjeldske, øst for Mandal ikke
er fundet andre steder end her og paa gaarden Fevang i Sandeherred i
Jarlsberg og Larviks amt.
Fossesholm (skreves i middelalderen Foss). Hører dels til
Eker prestegjeld, dels til Fiskum. Gaardens skyld i begge herreder
tilsammen 2 3 0,59. Det største brug 47,58, ligger i Fiskum; det største
i Eker udgjør 10,oo.
Fossesholm eiedes i midten af det 15de aarhundred af en Haavard
Jonson. Hans ene datter, Gunhild paa Foss, levede 1458—1519 og var
gift med Thord Boarsøn. Hans anden datter var gift med Nils Skåk,
— af den gamle norske familie Skåk — og deres søn, Jon Nilssøn Skåk
skreves til Foss, 1459—74. Dennes datter, Aasa Jonsdatter, var gift med
Nils Thormodsøn til Foss 1482—95 Deres søn, Jon Nilssøn Skåk skreves til
Foss, 1514—19. Deres søn, Nils Jonsøn Skåk til Foss, solgte eiendommen
før midten af det 16de aarhundred til befalingsmanden paa Akershus,
Peder Hansen Litle eller Basse til Sem, gift med Ingeborg Nilsdatter
(Gyldenløve), datter af fru Inger til Østraat. Den blev nu i lians familie
et par slegtled og gik ved giftermaal over til familien Lange og eiedes
af Gunde Lange, befalingsmand over Tunsberg len, og sønnen Hans
Lange, befalingsmand over Eker, der endnu beboede den i 11546, hvorpaa
den blev statholderen Hannibal Sehesteds eiendom. Med dennes øvrige
eiendomme gik den over til kronen i 1651. Den blev derpaa i 1675 af
staten solgt til Konstantin von Marselis. Derpaa gik den gjennem føl
gende eieres hænder: Assessor Gjord Andersen, Jørgen Paulsen, Gabriel
von Cappelen og dennes søn, etatsraad Jørgen von Cappelen, der døde
1785. I 1802 blev gaarden solgt til kjøbmand Niels Otto Omsted, indtil
den endelig i 20 aarene blev delt mellem flere eiere. I 1706 havde den
tabt den de adelige sædegaarde tilkommende skattefrihed.
Fossesliolms gamle, langstrakte to etages bygning med den
gammeldagse portal og klokketaarnet midt i gaarden har endnu et
herregaards-mæssigt præg. Et af værelserne er forsynet med maiede tapeter fra
etatsraad Cappelens tid. Flere af dekorationerne fremstiller scener af
virkeligheden. Paa et sted ser man etatsraad Cappelen ride ind af porten
paa Fossesholm; paa et andet ser man et gammelt fruentimmer — der
har været modellen for Mauritz Hansens novellefigur «Fru Birthe», men
som synes omtrent ganske uhistorisk — mads kyllinger; paa et tredje rider
Cappelen og frue paa jagt med skytten Sjur Røikaas i spidsen, medens
trufne harer tumler om til høire og venstre, og paa et fjerde ser man
saamanden Nils Grina beskjæftiget med at tilsaa jorderne.
Traditionen fortæller, at svenskerne under den nordiske syvaarskrig
skal have beskudt Fossesholm fra den ligeoverfor liggende Sinellehaug.
Vestfossen er et bymæssigt bebygget strøg paa begge sider
af Vestfossens vandfald tæt ved Fossesholm. Mesteparten af husene
er en-etages træhuse. Der findes kun 7 å 8 stenhuse. Gaderne er
brede og de største af dem forsynet med fortouge. Brolægning
findes derimod ikke. Stedet har 108 huse og 823 indb. I 1825
havde det 771 indb. og i 1784 550 indb. Paa stedet ligger en
cellulosefabrik, et træsliberi, en træmassefabrik, et bryggeri, en dampsag,
en vandsag og en mølle. I nærheden paa gaarden Hedenstad ligger
eii kemisk fabrik.
Ved Stas myren lige ved Vestfossen er der en mineralsk kilde,
der har været brugt med god virkning af læger. Der skal ogsaa have
ligget patienter ved stedet for at drikke af kilden. Presten Strøm har i sin
«Ekers Beskrivelse» — udkommet 1784 — beskrevet kilden vidtløftig.
Han lod den ogsaa undersøge kemisk, og det viser sig, at vandet den
gang havde næsten nøiagtig den samme sammensætning som nu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
