Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buskeruds fogderi.
261:
Paa gaarden Sørby nordøst for Vestfossen paa Vestfoselvens
østside er der en meget sterk svovlkilde, der bruges i medicinske øiemed.
Den skal hele aaret rundt holde en jevn temperatur af 6,5 0 Celsius.
Paa gaarden Smørgrav mellem Vestfossen og Sørby findes der
ligeledes en mineralsk kilde, St. Halvards kilde kaldt. Vandet i denne
kilde har i sin sammensætning megen lighed med seltersvand. Vandet
minder mest om vandet i de tyske sundhedsbrønde i Baden-Baden,
Wiesbaden, Kissingen, Homburg og Soden i Taunusbjergene.
Langs hele Eker er der forøvrig mineralske kilder, blandt andet
flere jernkilder.
F aas en, øvre og nedre (skreves i 1371 Fossin\ vistnok
sammensat af Foss og vin). Skyld 60,10. Største brug S,31. I 1723
to opsiddere.
Kolberg, store, mellem og lille (muligens af kol, d. v. s. kul).
Skyld 50,29. Største brug 17,32. I 1593 tre fuldgaarde.
5 km. vest for Kolberg ligger Jungevand. Syd for dette er der en
isoleret kolle, der almindelig beuævnes Skansen. Den styrter steilt ned
paa nogle steder, men er let tilgjængelig paa andre. Hvor dette er
tilfældet, er der oplagt mure af middelsstore stene. Murene er nu overalt
faldt sammen; men der er betydelige rester af dem at se. De maa være
levninger af en bygdeborg.
Hals, store og lille (fremstikkende lav høide eller aas, som
forbinder to høider). Skyld 54,«. Største brug 8,77. Var i 1691
fogedgaard.
Berg. Skyld 55,60. De to største brug 13,30 og 13,20.
Her stod fordum en stenkirke. Den var ældre end 1375 og maa
være nedrevet før 1598. I 1418 kaldtes gaarden Kirkiuberg.
Gaarden eiedes i Magnus Eriksens og Haakon Magnussens dage, i
midten af det 14de aarhundred, af Asgerd Aslaksdatter, en søster af
biskop Eystein i Oslo; hun var først gift med den mægtige Piolf Saulesen
og efter ham med hirdmanden Guthorm Rolfsen, der foruden en mængde
godser paa Eker ogsaa havde betydelige eiendomme i Modum, Lier,
Sandsvær, Hof og Ramnes i Jarlsberg og flere steder. Efter ham gik
gaarden over til hans svigersøn, Thoraide Gunnarsen Kane af den
bekjendte Kaneæt. Høvdingen for opstanden i 1436, Agmiind Bolt, var gift
med en datter af fru Asgerd. Han eiede ogsaa selv gods paa Eker.
Skjøl (oprindelig form Slceidiolf; sidste led maa komme af
hvalf, d. e. hvælv). Skyld 30,36. Største brug 16,33.
Aas, søndre, mellem, nordre, Brødre-Aas og Tobias-Aas. Skyld
92,oi. Største brug 27,83 og 15,09. Aas udgjorde i 1593 tre
fuldgaarde og en halvgaard.
Samtlige ovennævnte gaarde fra og med Aaker ligger i
Vestfoselvens dalføre.
Sem (gammel form antagelig Sæheimr, der i regelen maa
forklares af sær, «sø». Paa grund af beliggenheden er dette dog her
tvilsomt). Skyld 89,07. Største brug 9,79.
Sem tilhørte kronen, indtil den i 1541 af Kristian den tredje blev
tilskjødet befalingsmanden paa Akershus, Peder Hansen Basse eller Litle.
Han eiede — som ovenfor nævnt — ogsaa Fossesholm. Hans søn,
kansleren Hans Pedersen, maatte imidlertid i 1602 afstaa godset til kronen,
mod at han kunde faa lov til at vælge sig et andet af kronens godser
istedet, da Kristian den fjerde nemlig fandt det nødvendigt her at anlægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
