Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buskeruds fogderi.
263:
store moræne ved Svelvik endnu ikke var gjennembrudt, skal have havt
sit udløb gjennem Kobbervikdalen syd for Drammen og ud i Sandebugten.
Det skal ogsaa af geologiske grunde være sandsynligt, at elven i sin tid
har havt et saadant løb, men derimod meget usandsynligt, at dette skal
have fundet sted i en saa sen tid, at landet allerede skulde være bebygget,
og at der endog skulde have været skibsfart. Om, at det skulde være
saa sent, at der allerede skulde været trælasthandel, kan der ikke engang
være fjerneste tale. Dette strider til og med mod, hvad vi ved af
sagaerne. Skibsringene eksisterer heller ikke. Folk paa gaarden
Dramdal, der har roet nedenfor klippen og seet efter ringene, har intet kunnet
opdage.
Dramdal er ikke det eneste sted paa disse kanter, hvor det
forlyder, at der skal tindes skibsringe. Det samme fortælles fra Lier, og
det heder ligeledes, at der i Kobberbergdalen skal lindes skibsringe høit
oppe i fjeldsiderne. Det viser sig dog stadig, at skibsringene ikke lindes
paa det sted, hvor man befinder sig, men altid paa et andet. Da jeg var
i Drammen, blev det mig fortalt, at der skulde findes skibsringe i
klipperne ved Gullaug i det sydøstlige Lier. Ved Gullaug henviste man mig
til det udenfor liggende Lahelle, og da jeg kom did, benegtede folk paa
denne gaard, at der dersteds fandtes gamle skibsringe; derimod skulde
der, fortalte de, være eller have været skibsringe i Gommerudkollen
længere oppe i dalen. Da jeg senerehen kom til Gommerud, kjendet
imidlertid ingen paa dette sted noget til, at her var eller havde været
skibsringe.
Fjerdingstad. (Efter ældre skriftformer maa gaarden
oprindelig have hedt Fjerdingsdal; i hvilken betydning fjerding her er brugt,
er usikkert.) Skyld 15,60. Største brug 7,97.
I gaardens udmark er der en hule. Indgangen er ganske snever, og
det er saavidt, at en mand kan komme ned igjennem hullet. Indenfor
har hulen dog en respektabel størrelse. I midten er den meget høi under
loftet. 5 ä 6 mennesker vil have plads til at staa opreist der, og langs
hulens sider vil der kunne sidde et dusin.
Vest for elven:
Myre (flertal af myr). Skyld 40,97. Største brug 13,38.
I nærheden findes en bråt kolle, tildels med utilgjængelige sider,
kaldt «Myreslottet». Paa toppen af denne findes der levninger af en
gammel bygdeborg. Murene er paa sine steder ret godt vedligeholdte.
Der findes paa toppen af fjeldet en liden myr med dybe, vandfyldte
huller. Den skal aldrig blive ganske tør.
Skot, nordre og søndre (skot betyder i stedsnavne noget, som
rager i veiret eller skyder frem). Skyld 67,41. Største brug lS.is.
Var i 1593 to fuldgaarde og en halvgaard. Nedre Skot brugtes
i 1723 under Ulleland.
I nærheden, i Skothagen, skal der være en svovlkilde.
Ulleland (rimeligvis af gudenavnet Ull). Skyld 50,si. Største
brug 27,37. Var i 1593 to fuldgaarde.
Ulleland omtales allerede i det 15de aarhundred. I 1430
testamenterede enken efter den norske rigsraad Peter Nikolassen, Elin Ranesdatter
(hun opholdt sis da i Vadstena i Sverige), hvad hun eiede i Ulleland, til
Jon Thoressøn. Thorgeir Thoressøn solgte i 1467 en del af gaarden til
Hartvig Krummedige. I første halvdel af det 10de aarhundred maa gaarden
delvis have tilhørt Oslo domkirke; thi i 1541—42 tilbyttede
befalingsmanden paa Akershus, Peder Hansen Basse, sig en del af gaarden fra Oslo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
