Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 264
Buskeruds amt.
domkirkes kanniker og i sidstnævnte aar tilbyttede han sig er. anden del
af Gudrun Olafsdatter. Før 1620 tilskiftede Klaus Broekenhus Peder
Hansens svigersønner, Anders Huitfeldt og Gunde Lange, gaarden. I 163i>
nævnes fru Ide Lange, enke efter Jens Juel, som eier. Siden kom
gaarden i Hannibal Sehesteds eie, og fra denne gik den i 1651 over til
kronen og bortforpagtedes i 1652—53 til fogden i Bragemæs, Laurits
Kristensen. I 1680 eiedes den af amtmand Mathias de Tonsberg. Efter
ham kom den til sønnen Vilhelm de Tonsberg, der døde 1731. I 1735
synes gaarden at have tabt sine privilegier
Paa Ullelandsbakken tæt ved Bakke kirke var der — ifølge Strøms
«Ekers Beskrivelse» — en myr, hvor der udvikledes kulsyre. Hver vinter
skulde der i omegnen merkes sterk jordrystelse, fremkaldt ved, at isen
brast under sterkt knald og rystelse. Der ligger endnu en liden myr paa
jorderne ved Ullelandsbakken; men hverken paa denne gaard eller paa
gaardene i nærheden kjender man nu for tiden til nogen saadan egenskab
ved myren.
Nordenfor Ulleland ligger Skotselven, hvor der er en
cellulosefabrik og bor talrige familier. Stedet har 38 7 indb.
Rakkestad. Skyld 24,90, ett brug.
Holte, nordre, midtre og søndre. Skyld 43,11. Største brug
15,53. Var i 1593 to fuldgaarde.
I nærheden lieger en isoleret kolle, der kaldes Murfjeldkollen. Den
er dels utilgjængelig, dels vanskelig tilgjængelig paa de tre sider. Paa
den fjerde, hvor adgangen er lettere, ligger der tversover fjeldet en
langstrakt røs af stene af middels størrelse, sandsynligvis levninger af en
gammel bygdeborg. Kollen ligger omtrent 3 km. nord for Myreslottet.
Fra kollen har man en vid udsigt over Ringerike, Modum og Eker.
Man ser bl. a. baade Tyrifjorden og Ekeren sjø.
Bingen.
Bing, et afdelt rum.
Bingen er i sit nederste parti kuperet med talrige lerbakker
Længere oppe bliver dalen fladere, og elven tlyder stille mellem grønne
marker. Paa nordsiden er den begrænset af jevnt skraanende,
temmelig låve aaser; mod syd, hvor Holtefjeldet begrænser dalen, er aaserne
høiere og brattere. Den bebyggede del af dalen er 7 a 8 km. lang.
Der bor i Bingen familier, som kan føre sin slegt. meget langt
tilbage. Traditionen i bygden fortæller, at stamfaderen til de betydeligste
slegter dersteds, Sønjuslegten og Hovengslegten, skal være en indvandret
jæmtelænding. Sagnet fortæller — lignende sagn forekommer forresten
ogsaa andre steder — at han kom ind til bygden kort efter den sorte
døds tid og giftede sig med en af de faa tiloversblevne kvinder i dalen.
Bingens befolkning skal fra gammel tid af have udmerket sig ved
sin styrke. For omtrent 40 aar siden døde der i Bingen en mand, der
var vidt bekjendt. Han lied Per Hovenga, og der fortælles om ham,
at han skulde kunne slaa en tomme tyk planke af med et slag af sin
knyttede haand Ogsaa den nuværende stortingsmand, lensmand Sønju,
der hører til samme slegt, er en meget sterk mand. Han har i sin ene
krummede arm løftet 400 kg.
Et sagn om, at der fordum skal have boet, mægtige herrer i Bingen,
og at man ikke maatte ringe med klokkerne i Haug kirke, før
bingsher-rerne havde vist sig paa bakkerne, har intet historisk at støtte sig til.
Lignende sagn har man paa de fleste steder i landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
