Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 300
Buskeruds amt.
fra Mørk og møllerne deri til St. Halvards kirke i Oslo. I 1560 blev der
anlagt sagbrug. Mod slutningen af det 16de aarhundred tilhørte Sætre brug
Anders Huitfeldt til Throndstad. Sønnen Hartvig Huitfeldt til Skjelbred
paa Eker afstod det til kronen. Det blev imidlertid af denne i 1662
atter solgt til Tønne Huitfeldt til Throndstad. I 1723 var Sætre
hovedgaard gaaet ud af den Huitfeldt’ske families eie, medens Mørk endnu
tilhørte Iver Huitfeldts enke. Nu eies bruget af grosserer Haneborg
i Kristiania.
1 nærheden ligger Kon g sd ei en. Ifølge Kraft var der i hans tid
spor af forskansninger paa en herværende bråt kolle og ligeledes paa
samme kolle flere store pyramideformige stenrøser (gravhauge). Der er
endnu en del svage rester at se af en mur paa kollens nordskraaning.
Stenrøserne lindes derimod ikke længer. I alle fald har jeg forgjæves
søgt efter dem.
Straks söndenfor paa østsiden af Verpenfjeldet er der en hule, dannet
af en søndersprængt klippe. Ved Verpen er der et par smukke og
regelmæssige jettegryder.
Slottet ligeoverfor Drøbak. Skyld 23,u. Største brug 19,80.
Her er færgested over til Drøbak.
Ved sundpladsen Bakken tror man. at der fordum har staaet et kapel.
Navnene Kapelengen og Kapelviken tyder herpaa. I nærheden skal der
ogsaa have været en gildestue, der skal omtales i 1333. Rester af en
bygning med stengulv, som blev fundet i 1810, antoges at være
levninger af denne gildestue.
S tor sand. Skyld 48,64. Største brug 13,23.
Beboedes før midten af 18de aarhundred af lagmand og etatsraad
Claus Huitfeldt, Iver Huitfeldts søn.
Elge to n (gammel fonn EI g jar tun. Det er muligt, at navnet
kan komme af dyrenavnet elg). Skyld 27,is. Største brug 25,9».
R øs tad (kan være det samme som Rustaden, af Rud, d. e.
rydning; men kan ogsaa oprindelig have liedt Raudsstadir, af
mands-navnet Raud). Skyld 21 ,is. Største brug 20,65.
Rød, østre og vestre. Skyld 57,90. De største brug 29,27,
27,23. I 1593 var Rud to helgaarde.
Her er der isdamme.
Paa denne kant af Hurumlandet er der gravhauge og har tidligere
været flere.
Tofte. Skyld 46,54, ett brug.
I nærheden en isdam.
Filtvetstranden er et strandsted, der ligger nordøst for
Tofte. Der bor 180 mennesker.
I den vestlige del a t’ herredet:.
Selvik (første led rimeligvis seir, d. e. sælhund, altsaa
Sæl-hundsviken). Skyld 65.91. De største brug 28,ei og 28,57.
Paa Selvik har der i tidligere tider boet anseede folk. Allerede i
det 14de aarhundred nævnes en Aasa Salmundsdatter paa Selvik. Hun
levede endnu i 1396. Hun var gift første gang med Ormstein Thorkelsøn,
død omkring 1350, og anden gang med Rane Eivindsøn, fehirde paa
Tønsberghus, der levede endnu i 1362. Deres datter, Elin Ranesdatter,
var gift med fehirden paa Tønsberghus, Peter Nikolasson, der levede
endnu i 1405. I midten af det 18de aarhundred boede her Iver Huitfeldts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
