Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buskeruds fogderi.
301:
svigersøn, generalmajor Daniel Andreas Günther. Ifølge Kraft var der i
hans tid (1822) paa gaarden en hjelm og et harnisk, der havde fulgt den
i umindelige tider. Om disse gjenstande endnu tindes vides ikke.
Ustad, øvre og nedre (gamle skriftformer tyder paa, at det
første led er kvindenavnet Ulvhild, der nu altsaa er svundet ind til
blot «u»), Skyld 35,59. Største brug 26,29. I 1593 to belgaarde.
Her ligger en mølle.
Hov (d. e. tempel). Skyld 52,54. Største brug 18,82, prestegaard.
Erling Skakke og Magnus Erlingsøns frænde, Erik Jarl, gav i anden
halvdel af det 12te aarhundred denne gaard til Hovedøens kloster. I 1573
forlenedes gaarden paa livstid til Thomas Lichthardt, der havde været i
krigstjeneste og fremdeles skulde gjøre saadan. Aaret efter forlenedes
<len til Christen Staldsvend, der havde tjent i krigen og fremdeles skulde
lade sig bruge tillands og tilvands. I 1591 lik Anders Huitfeldt Hov i
forlening tilligemed Oustad og Inglingstad Han døde ca. 1620. I 1635 fik
tolderen Martin Lauritsen (Sand) den til brug for livstid. Hartvig
Huitfeldt skal i sin tid have afstaaet den til kronen; men brodersønnen, Tønne
Huitfeldt, fik den igjen tilkjøbs i 1662. I en senere tid har den været i
justitsraad Bloms besiddelse, og gik i 1790 fra ham over i familien Cappelens
eie. Nu er gaarden udstykket mellem flere eiere,
Nedenfor paa halvøen, der stikker ud i Drammensfjorden ved
Svelvik, laa det Scbimmelmann’ske glasverk. Paa sydsiden af denne tange
(det nedlagte glasverk og Bogen) er der en tættere bebyggelse. Her bor
over 300 mennesker.
Hurums forrige prestegaard. Skyld 55,76. Det største
brug, Berg, 45,90.
Killingstad. (Betydningen usikker. Kan komme af lcidlingr
(Killing) brugt som mandstilnavn). Skyld 43,93. Største brug 16,68.
I 1593 omtales gaarden som brugt som avlsgaard af Anders Huitfeldt.
Sønnen, Hartvig Huitfeldt, afstod den til kronen, hvorpaa den kom i
Hannibal Sehesteds besiddelse. Ved hans fald i 1651 kom den atter til kronen,
der i 1662 overlod den til oberst Tønne Huitfeldt som betaling for
tilgodehavende. Allerede i 1635 boede imidlertid jomfru Dorothea Andersdatter
Huitfeldt her. Hun døde 1668, og senere skriver hendes broderdatter,
Sophia Huitfeldt, sig til Throndstad. Hun døde 1682. Snart efter blev den
leilændingsgod8 og beboedes af en presteson fra Hurum, Fredrik Christensen.
Ovenfor gaarden ligger Knivsfjeld. Paa den høieste mod
Drammensfjorden vendende pynt af dette fjeld, hvis vestside styrter steilt ned mod
fjorden, ligger iler en svær røs. Den er 90 skridt i "omkreds, fra 2V2 til
31/» m. høi og bestaar for det meste af stene paa en, undertiden paa to
mands loft. For at forklare sig tilstedeværelsen af denne svære røs har
folk i nærheden gjort sig op den mening, at den skal være lagt af
straf-arbeidsfanger, hvem man paalagde dette arbeide som straf. Røsen er
utvilsomt en gravhaug, rimeligvis fra broncealderens tid. De store
stenrøser, der i trakterne omkring Kristianiafjorden er lagt paa fjeldtoppene,
pleier nemlig at skrive sig fra broncealdereu.
Fra Knivsfjeld har man et vidt overblik over Hurumlandet med
sit vekslende parti af grønne sletter og skogbevoksede koller, over
Drammensfjorden og Svelviklandet, Sandebugten, Holmestrand, det Jarlsbergske
sletteland hinsides Holmestrand og Horten, Mølen og øer udenfor Horten
og Moss, Kristianiafjorden i hele sin bredde ud mod det aabne hav og
østenfor denne låve strækninger med flere kirker i Follo og Smaalenene.
Landskabet er begrænset af Skrim og Laagendalsfjeldene i vest og af
Lier-, Asker- og Bærumsfjeldene i nord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
