Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drammens by.
315
ning. Et sted er der over en snever slugt bygget en bro,
der fortoner sig mod himmelbrynet, naar man ser den nede fra
Bragernes. Længere inde paa aasen ligger to af byens vandreservoirer,
Kloptjern og Landfaldtjern, inde i skogen. Yed Kloptjern er der
ogsaa et smagfuldt parkanlæg; til samme forer kjørevei fra byen.
Det naaes ogsaa let ved at følge en af de mange spadsergange, der
paa alle kanter slynger sig opover Bragernesaasens skraaninger og
gjennem skogen. Denne er paa alle kanter gjennenikrydset af
spadsergange. Der er flere smaatjern paa Bragernesaasen, og fra alle
aabne punker i denne har man smukke udsigter over byen,
Dram-mensdalen, Lierdalen og fjorden, omgivet af skogklædte aaser og
med det endnu langt udover sommeren snedækte Blefjeld i baggrunden.
Aasens høieste punkt «Varden» er 280 m.
Ogsaa fra aasen paa Strønisøsiden, fra jernbanelinjen paa
grænsen mellem Røken og Lier og fra kjøreveien til Kristiania over
Gjellebæk har man smukke udsigter over Drammen og omgivelser,
hvilke henhører blandt vort lands vakreste.
Historie.
Drøfn, Drafn eller Dramn — navnet betyder vand; jfr. det
tyske egennavn Trave — var oprindelig benævnelsen paa
Dramniens-vasdraget og dets nærmeste fortsættelse, Drammensfjorden indenfor
morænen ved Svelvik, som i ældre tider betragtedes som en indsjø.
Allerede i oldtiden havde bønderne i de indre bygder sine
skibs-liøst paa bredderne af dette bassin, hvis indre del nærmest elveoset
maa have været opfyldt af mindre øer, omflydte af elvens
forskjellige arme. Navne som Strømsø, Landfaldøen, Bragerøen bærer
tilstrækkeligt vidnesbyrd herom. Strømsø var omflydt af Brandelven,
og efter tømmerhandelens opkomst skal trælasthandlerne have havt
sine tømmerflaader liggende der. Endnu i 1605 udgjorde Strømsø
tre øer, af hvilke kun den ene var bleven landfast i 1763. Ved
sin vanskelige adkomst gjennem Svelvikstrøinmen egnede dette bassin
sig fortrinlig til at afgive et tilflugtssted for handelsskibe.
Saavel paa Liersiden som paa Skogersiden maa der allerede
omkring aar 1200 have reist sig smaa strandsteder, der dog først flk
nogen større betydning, efterat trælastudførselen havde begyndt at
tage opsving. Tunsbergs horgere havde saaledes allerede i det 14de
aarhundred paa Tangen under gaarden Kopervik et udskibningssted
for trælast, der afhændedes til skippere fra de frisiske stæder.
Heroin foreligger der vidnesbyrd i et par gamle breve. Det første
af disse breve, der er udfærdiget 17de juni 1340, er en kaution for
en mand paa Eker, der inden 8de september skulde levere en
Tuns-berg-borger i Kopervik 100 firhugne sperrer og 6 tylvter flatved
(o: bugne bord). De to sidste dokumenter, et tingsvidne, dateret
Kopervik 4de september 1465, og en skrivelse fra raadet i de
frisiske sjøstæder Bolsverd, Staveren og Hindelopen, angaar en sag mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
