Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 316
Buskeruds amt.
en skipper Martin Wyertson fra den første af disse byer, der skulde
indtage trælast i Kopervik, og hr. Hartvig Krumedike. Skipperen
havde under et urigtigt foregivende sat sig i besiddelse af 800 sperrer,
hr. Hartvig tilhørende, og hau og hans mandskab var derfor bleven
haardt behandlet af tolderen og øvrigheden der paa stedet. Kaadet
i de frisiske byer paataler da dette. Denne omsætning kan ikke
have været ubetydelig, idet der allerede i den sidste halvdel af det
14de aarhundred fandtes et toldsted her. Da dronning Margreta i
1388 vilde lønne rigsraaden og ridderen Benedikt Nikolassøn for den
«tro» tjeneste, han havde ydet hendes husbonde og søn, kongerne
Haakon Yl og Olaf Haakonssøn, overlod hun ham i forlening Eker,
Modum og Kopervik med den skibstold og forkjøbsret (kongskjøb),
som her faldt. D. N. I, 374 fg.
Kopervik, hvis navn paa hollandske sjøkarter tidlig findes
overført paa Drammen, vedblev i tidernes løb at bestaa som
udskibningssted, ihvorvel det efterhaanden maatte træde i skyggen for et andet.
Skraa overfor Kopervik paa den anden side af Drammenselven
paa den forlængst af matrikulen udgaaede gaard Brakars eller
Bra-gers grund fandtes der iallefald i slutningen af det 14de aarhundred
et strandsted, Brakane s kaldet, der dog tør antages at have været
betydelig ældre. Her synes nemlig omegnens ledingsskibes nøst at
have staaet. D. N. III, 385, 392, jfr. II, 427.
Ubetydelig kan den rørelse, som her foregik, ikke have været.
I aaret 1528 udførtes der saaledes herfra trælast af 33 hollandske
fartøier og af «et lidet skotteskib» foruden norske og danske.
En karakteristisk begivenhed fandt sted i 1-533, idet der den
22de juli kom to Lübecker-skibe og en jagt, der stod under befaling
af en liibecksk raadmand, ind i Drammensfjorden og satte sig i
besiddelse af 9 hollænderskibe. Det gik dog ogsaa for en del ud over
nordmændene, da varerne for en stor del var norsk eiendom. D. N.
X, 712 fg.
Det ligger i forholdenes egen natur, at den trælasthandel, som
i denne trakt fandt sted, foregik direkte mellem bønderne af Eker
og Lier og de fremmede skippere uden mellemmænd. De første
sikre efterretninger om norske vandsage møder os i Eker og Lier,
hvis bønder ikke blot drev med last fra egne skoge, men ogsaa
ind-kjøbte trælast til salg. Det er vistnok denne indtægtskilde, Peder
Klaussøn Priis har havt for øie, naar han i 1613 omtaler ekersogningerne
som «de rigeste og prægtigste bønder, som her i landet ere». Saml.
skr. s. 292. Det synes derfor, som det yar bønder fra disse egne,
som først nedsatte sig paa Bragernes for at handle, og disse stræbte
da ogsaa af yderste evne efter at modarbejde konkurrancen fra de
nærmest liggende byers handelsstand. I 1551 hører vi saaledes, at
bønderne paa Eker og Lier vil formene provsten i Tønsberg, Laurits
Madssøn, at udføre trælast fra Drammen, uden dog at finde medhold
hos kongen, der befaler lensherren Peder Hanssøn at have indseende
med, at der ikke sker ham nogen hinder heri, «da det er hver
Mand frit i Drammen at maatte søge sit Kjøbmandskab der».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
