Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 322
Buskeruds amt.
i fiendtligheder, skeede heri et omslag, og udførselen kom nu for en
væsentlig del til at foregaa i landets egne skibe.
Allerede i sidste halvdel af det 18de aarhundred var der begyndt
en ikke ubetydelig fabrikvirksomhed i Drammen.
Byen var paa denne tid et anseeligt og velhavende handelssted;
men indbyggerantallet var dog ikke gaaet særdeles meget fremad.
Hvad særlig Bragernes angaar var der i den sidste halvdel af det
18de aarhundred opført mange anseelige bygninger; hovedgaden var
godt brolagt, og — hvad der for hin tid var mere — den var
godt oplyst, da de fleste af huseierne havde lygter udenfor sine
gaarde.
Ved resolution af 30te november 1792 havde regjeringen ved
besættelsen af præsidentembedet i Kristiania forbeholdt sig at træffe
en ny ordning af magistraturen i Kristiania og Bragernes — der
hidtil havde været fælles —, naar det medlem af Kristiania magistrat,
der havde sæde paa Bragernes, var afgaaet ved døden. Dette skede
i aaret 1800. Ved reskript af 13de juni nævnte aar ophævedes da
forbindelsen mellem Kristiania og Bragernes magistratur, og de
herhen hørende forretninger paa Bragernes henlagdes under stedets
byfoged.
Paa forslag af stiftamtmanden i Akershus stift blev der endvidere
ved reskript af 19de juni 1811 bestemt, at de to kjøbstæder
Bragernes og Strømsø, der i henseende til det geistlige allerede var forenede,
skulde forenes til én kjøbstad under navn af Drammen og erholde
én øvrighed.
Til byfoged i den saaledes oprettede kjøbstad udnævntes byfogden
i Strømsø, regimentskvartermester Lyche.
Ved reskript af 6te januar 1813 blev det bestemt, at der «til
Politiets bedre Bestyrelse i Drammen» skulde beskikkes en
politifuldmægtig, der paa eget an- og tilsvar skulde forvalte «Politiet paa
den Side af Drams-Elven, hvor Byfogden ikke bor.»
Da Norges universitet i aaret 1811 stiftedes, havde Drammens
borgerskab leilighed til at lægge sin almenaand for dagen, og denne
blev ogsaa i rigt maal benyttet. Ikke mindre end 22 tegnede sig
for beløb paa 1000 rdlr. d. k. og derover eller tilsammen for 84 500
rdlr. De største bidragsydere var kjøbmand Nils Omsted, Kirstine sal.
Hofgaard, kjøbmand og jernverkseier Peder v. Cappelen, kjøbmand
Hans Malling og kjøbmand Vilhelm Steenbloch Bugge, der hver
tegnede sig for 10 000 rdlr. Ialt bidrog Drammen og nærmeste
omegn 109 503 rdlr. til universitetet.
Under krigene i begyndelsen af det 19de aarhundred blev der
til Drammens forsvar truffet forskjellige foranstaltninger. I 1801
blev der ved Svelvik anlagt et batteri, opført af tømmer med
sandfylding. Efterat dette var gaaet tilgrunde, anlagdes der i 1807 og
følgende aar to batterier af sten. I 1814 paabegyndtes der ogsaa
paa den modsatte side af fjorden ved glasverket et batteri. Disse
var under krigen forsynede med svært skyts og havde militære
besætninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
