Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drammens by.
321
alle 1000 rdlr. Det samme beløb erlagdes af Mads Jenssøn "Wiel
paa Strømsø; fem andre paa Bragernes og en paa Strømsø erlagde
500 rdlr.
Under den store nordiske krig aflagde indbyggerne i Bragernes
og Strømsø beviser paa sit patriotiske sindelag.
Til beskyttelse for borgerskabets koffardiskibe udrustede saaledes
Strømsøs rigeste mand, Mads Jenssøn "Wiel († 1716) for egen regning
en fregat, «Susanna», paa 28 kanoner, der førtes af «ekstraordinær
kommiskaptein» Peter Arbo.
Ved Karl den tolvtes indfald i Norge 1716, da den norske
hær havde taget stilling ved Ravnsborg i Asker, traadte borgerne
Otto v. Cappelen, Gabriel v. Cappelen, Søren Hanssøn Lemmich og
Peder Buch sammen i en kommission, der, for at lindre den mellem
de norske tropper herskende nød, med store personlige opofrelser flk
skaffet det fornødne til hærens forpleining tilveie.
Kort iforveien, i 1715, havde Bragernes og Strømsø faaet fælles
kjøbstadsprivilegier. Paa denne tid opkom ogsaa fællesnavnet
Drammen, der i det 17de aarhundred nærmest havde været knyttet til
Bragernes alene.
Af en indberetning af 1722 sees det, at der dengang boede
416 familier paa Bragernes, 255 paa Strømsø og 71 paa Tangen.
Det samlede indbyggerantal tør vel saaledes ansættes til 4 500
personer. Af borgerne paa Bragernes levede 44 af handel; antallet af
vertshusholdere og øltappere udgjorde 35. Paa Strømsø og Tangen
levede der kun 27 handelsmænd; samtidig var der 26 øltappere.
I Kristian VI.s dage blev Drammen i ikke liden grad berørt
af sekterisk sværmeri, idet byen blev skuepladsen for den af Søren
Bølle stiftede gjendøbersekt «zioniternes» udskeielser. Bevægelsen
lagde sig, efterat Bølle og hans fornemste tilhængere i 1743 var
blevet forviste til Altona.
Trælasthandelen foregik efter den store nordiske krigs tid mest
i fremmede skibe. Endnu i aaret 1770 afhentede saaledes
hollænderne trælasten her i egne skibe*.
Da sjømagterne Holland, England og Frankrig i den sidste
fjerdedel af 18de og første 7 aar af 19de aarhundred var indviklede
* Lohrmann, «Om Drammens Handel». Borgermester I. H. Strøm skriver
herom i «Samleren», 2, 93: «At vore skibe er for skarpt byggede og
derover ubekvemme til transport af trælast, er et saa gammelt som
velgrundet klagemaal, og derfor maa de ogsaa i fragter, fornemmelig
med bjelker, staa tilbage for de hollandske skibe. Disse er, som
mere flade, brede og rummelige, just dannede til lastdragere, skikke
sig bedre for de låve grunde i deres egne saavelsom fremmede havne,
og har i henseende til drægtighed saa stort fortrin, at et hollandsk
skib paa 80 læster indtager lige saa meget som et norsk paa 100
læster. Lægger man nu hertil den fordel, som baade hollænderne
og englænderne har fremfor os i henseende til korte vintere, lettere
proviantering og folkehvre, mindre mandskab og toldudgifter, saa
maa man ikke undres over, at fragthandelen er kommen af v ore
egne i uberettigede hænder.»
21 — Buskeruds amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
