Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RK LIGGEN HED, INDDELING OG GRÆNDSER.
23
Dette gamle herrerlsnavn er sammensat med et navn
Angr-eimr, som snarest har været bygdenavn, ikke oprindelig gaard
navn. Iste led i dette er angr, fjord, vik; det sigter vel til
Tønsbergfjorden, men er antagelig at forstaa soin fællesord, ikke
som egennavn. 2det led Iteimr forekommer i adskillige tilfælde
i bygdenavne, som ikke tillige kan paavises at have været
hrngt som gaardnavn i bygden.
I Sandeherred har Skaun været bygdenavn for sognet
Sandeherred.
Skaun findes i middelalderen brugt som navn paa 7
forskjellige bygder, nemlig søndenfjelds: Rakkestad i Smaalenene, Sørum
sogn paa Romerike, Stange paa Hedemarken og Sandeherred, og
nordenfjelds: Borseskogn, Skogn herred og Kvam sogn i Stod.
Søndenfjelds er navnet overalt, som det synes, for længe siden
gaaet af brug, medens det i de tre nordenfjeldske bygder er
bevaret til nutiden i formen Skå’ngna. Navnet forklares af et
gammelt adjektiv, svarende til det gotiske skauns, skjøn;
stedsnavnet Skaun har maaske en noget anden, oprindeligere
betydning: en overskuelig, vakker og aaben egn. De bygder, som
har baaret dette navn, er ogsaa alle aabne og fra gammel tid
tæt bebyggede.
Gammelt bygdenavn for halvøen mellem Tønsbergfjorden og
Mefjorden er Yxnøy.
Yxnøy har sit navn af, at der paa denne halvø engang har
været havnegang for okser.
Gammelt bygdenavn for halvøen mellem Mefjorden og
Sandefjorden er Velløy.
Betydningen er uvis. At navnet skulde indeholde vella.
boblen, kogen, sprudlen, og at dette skulde sigte til sjøens
traaden ved halvøens sydspids, er vel ikke sandsynligt, trods den
jevnlige sjøgang udenfor «Tønsberg Tønde».
I Tjølling herred var ßörsøy bygdenavn i gammel tid for
bygdens sydøstlige del eller for halvøen mellem Viksfjorden og havet.
ßörsøy er sammensat med gudenavnet ßörr: øy bruges her som
ofte om en halvø.
Navnet Skiringssal forekommer i de historiske oldskrifter i
forbindelse med de gamle konger paa Vestfold i 8de og 9de aar
hundrede. Om Halvdan Hvitbein fortæller Ynglingatal, at denne
konge døde paa Toten, men blev begravet «paa Skæreiö i
Ski-ringasal ; Snorre Sturlasøn, som fortolker verset, siger, at Halvdan
blev flyttet ud paa Vestfold og hauglagt «paa det sted, som
heder Skæreiö i Skiringssal». Hvad sted «Skæreiö» betegner,
om et eid eller et gaardnavn paa eidet, sees Snorre ikke at
have vidst (og det vides heller ikke nu), men han har vidst, at
Skiringssal var et herred i Vestfold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
