Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RK LIGGEN HED, INDDELING OG GRÆNDSER.
33
i 1783; den var viet St. Maria. Hofs kirkja i Røyrdali, Hof
kirke, er en langkirke af sten fra 12te aarhundrede. Vatzaas
kirkja, Vassaas kirke, er en rundbuet liden langkirke fra
middelalderen. Botna kirkja, Botne kirke, er en langkirke af sten fra
12te aarhundrede, indviet til St. Nicolaus. Hildisstaöa kirkja.
Hillestad kirke, nævnes ca. 1400 og var viet St. Margareta. Våla
kirkja, Vaale kirke, er en langkirke af sten fra 12te aarhundrede,
indviet til St. Olav. Undreimsdals kirke nævnes første gang i
1315 og var en stavbygning viet St. Michael. Borro kirkja, senere
Borra kirkja, er en rundbuet langkirke af sten ældre end 1200,
viet St. Olav og St. Nicolaus. Nicolai nyja kirkja å Borro,
Nykirke annekskirke, er en gammel stenkirke fra 12te aarhundrede.
Lauføyja kirkja, Løvø kapel, paa den vestligste af Løvøerne,
er en rundbuet langkirke fra 12te aarhundrede. Bafnness kirkja,
Ramnes kirke, er en rundbuet langkirke fra 12te aarhundrede,
viet apostlerne Peter og Paulus. Fon kirkja, hvis gamle navn
ikke er tilfredsstillende forklaret, er en rundbuet langkirke af
sten fra 12te aarhundrede, viet St. Michael. Vifilsstaöa kirkja,
Vivestad ældste kirke, var en stenkirke, som nævnes
omkring 1400, viet apostlerne Peter og Paulus. Andabü kirkja,
Andebu kirke, er en rundbuet langkirke af sten, viet St. Maria
og St. Nicolaus. Haugageröis kirkja, Hoijord kirke, var oprindelig
en stavkirke; sognet nævnes i 1347. Kvädudals kirkja, Kodal
kirke, var oprindelig en langkirke af sten, vistnok fra 12te
aarhundrede. Stokka kirkja, Stokke kirke, var oprindelig en
rundbuet langkirke af sten viet til apostelen Andreas. Skeiöhauga
kirkja, Skjee kirke, er en langkirke af sten uden kor, viet
apostlerne Peter og Paulus og nævnt første gang 1320. Arnardals
kirkja, Arendal kirke, nævnes første gang 1352 og var viet St.
Olav, men af hvad materiale den første kirke her byggedes, vides
ikke. Sæeims eller Sæms kirkja, Sem kirke, er ovenfor nævnt som
fylkeskirke. Slagns kirkja, Slagen kirke, var oprindelig en
rundbuet langkirke af sten, viet St. Botolf. Njotarinar kirkja, Nøtterø
kirke, er en langkirke af sten viet St. Maria; den nævnes første
gang 1323, men den er meget ældre. Tjumu kirkja, Tjømø kirke,
var oprindelig en langkirke af sten fra middelalderen; den
nævnes 1400. Sanda kirkja, Sandeherred kirke, var oprindelig en
langkirke af sten fra 12te aarhundrede, viet St. Johannes.
Pjéöa-lyngs kirkja, Tjølling kirke, er en rundbuet langkirke ældre end
1200, viet St. Maria og St. Michael. Istru kirkja, Istre kirke,
nævnes i 1320; den var viet St. Sunniva og omtales som et lidet
kapel, der blev brændt af svenskerne i syvaarskrigen 1563—1570.
Tüneims kirkja, Tanum kirke, er en langkirke af sten, antagelig
fra 12te aarhundrede, viet St. Olav. Bergs kirkja, Berg kirke,
var oprindelig en langkirke af sten, viet St. Laurentius. Kjosa
3 — Jarlsberg og Larvik amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
