Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21)
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
kirkja, Kjose kirke, var oprindelig en stavkirke, viet St.
Bartolo-niæns og omtalt første gang 1372. Heidareims kirkja, Hedrum
kirke, er før nævnt som fylkeskirke. Kveils kirkja, Kvelde kirke,
nævnes i den røde bog ca. 1400 som viet Maria og St. Andreas;
egen præst er nævnt i 1370. Kvaraness kirkja, Kvarnes kirke,
nævnes 1370; den var viet St. Olav og omtales i 1666 som en
stavkirke. Svarfadarstada kirkja, Svarstad kirke, var oprindelig
antagelig en trækirke, som brændte i 1392; i 1395 opfortes en
stavkirke; den var viet St. Olav. Stj/ravalla kirkja, Styvold kirke,
er en spidsbuet langkirke af sten sandsynligvis fra den senere
middelalder; den var viet St. Laurentius. Hems kirkja, Hem
kirke, er en spidsbuet langkirke fra middelalderen, viet St. Olav.
Naturlig beskaffenhed.
Landskabernes karakter. Der er i amtet dels flade aabne
strækninger, der ikke er gjennemskaarne af udprægede dalfører,
om de end kan være opfyldt af aaser, og saa er der egne at’
amtet, hvor bebyggelsen fortrinsvis er indskrænket til dalførerne,
og hvor der mellem disse findes sammenhængende
fjeldstrækninger, der som regel er skogbevokset. I det hele hører den
strækning af amtet, som ligger syd for «raet», eller moræneryggen
fra Horten til Larvik og videre til Helgeroen, til de aabne stræk
ninger uden særdeles udprægede dalfører, om end dette land i
sin sydlige del er gjennemskaaret af fjorde. Til de aabne flade
strækninger maa ogsaa henregnes dele af herrederne Sem, Borre,
Botne og Vaale; thi om end disse tildels er gjennemsat af
dalfører og om de end ender ud mod fjorden med en stj*rtning,
saa er landet, naar man kommer i hoiden, fladt og temmelig
aabent.
Indenfor raet begynder mere udprægede dalfører:
Undrumsdal, Arendal, Gogsjos dalføre ; amtets største dalføre, Laagendalen,
naar helt ud til fjorden uden nogen større aaben flad strækning
foran, og fra Farrisvatn til Larviksfjorden er afstanden kort, fordi
fjorden gaar saa dybt ind. Større udstrækning faar igjen det
flade aabne land i Brunlanes, hvor landet foran raet mellem
Farrisvatn, Hallevatn og Torpevatn er i det hele lavt.
Den del af amtet som bestaar af flade, aabne strækninger,
er af en helt forskjellig beskaffenhed nær havet eller i sin ytterste
del længere inde. Aller ytterst ved havet er kysten i regelen
nøgen og ofte steil, og de mellem fjordene liggende halvøer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
