- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
36

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21)

JARLSBERG OG LARVIK AMT.

Farrisvatn, 21 m. o. h., har en længde af over 20 km. fra
Larviks grændse uordover til Slemdal. Dets bund ligger flere
steder dybere end fjordbunden nogetsteds i Larviksfjorden.

Den største dybde i Farrisvatn er 131 m. eller er 110 m. under
havets overflade. Det er omtrent midtveis mellem Skogtvet og
Fossane.

Dalen fra Larvik til Farrisvatn kaldes Hammerdalen til minde
om den tid, da Fritsø jernverks hammere laa her. Fra morænen
har der gaaet jordskred i denne dal. Mellem Farrisvatn og
Larviksfjorden ligger dele af Larvik by. Her i dalen laa i ældre
tid Fritsø jernverk, nu er her vigtige fabrikanlæg.

Landet paa vestsiden af Farrisvatn og Larviksfjorden ligner
i den nordlige del Farrisvatns omgivelser; det er et af
tilrundede, skogbevoksede knauser opfyldt skoglandskab, der naar
en høide af 237 m. i St. Hansaas i Kjose. Fjeldstrækningen her er
tildels meget myrlændt. Talrige smaadale og forsænkninger
optræder, af hvilke de vigtigste er de, som optages af Torpevatn
og Hallevatn og videre nordligt det dalføre, gjennem hvilket
jernbanen gaar over fra Farrisvatn til Eidanger, og som adskiller
Brunlanes herred fra Hedrum. Søndenfor Torpevatn og Hallevatn
eller søndenfor raet forandrer landskabet karakter, idet der bliver
mere dyrkbart land med undergrund af ler og sand, og det ender
med en noksaa nøgen kyst.

Den aller største del af denne strækning hører til Brunlanes;
kun en mindre strækning nordenfor Bakkepollen horer til Hedrum.

Brunlanes kaldes i daglig tale Neset, og det indbefatter
Tanum hovedsogn og Berg annekssogn samt Fredriksværn herred.
Brunlanes præstegjeld indbefatter desuden Kjose anneks, men dette
betragtes som liggende nordenfor Neset.

Paa Brunlanes ligger lodshavnen Nevlunghavn og strandstedet
Helgeroen. Skog, myr og dyrkbar jordbund samt fjeldgrund veksler
overalt. Salsaas er et bekjendt sjømerke, som af sjøfolkene
almindeligst kaldes Larviks sadel.

Den sydlige del af Neset har adskillige fladere strækninger.
Skogen gaar ofte næsten lige ned til stranden, og hist og her
forekommer flyvesand.

Helgeroen f. eks. ligger paa en sanddyne, som er meget løs, og
paa flere steder i bunden af de smaa aabne fjorde og bugter
findes adskillig sand.

Nevlunghavn ligger paa fjeld i ly af klipper.

Fredriksværn omgives af syenitknauser, der, som tilfældet er
med denne bergart, optræder med tilrundede, eiendommelige,
knauser.

Paa Neset ligger den middelalderske Storgaard Manvik: en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free