Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N ATU H LI G BESKAFFEN HED.
35
øer er uær havet ofte forholdsvis nøgne; ler og sandafleiringerne
har her ikke stor udbredelse, og da den stadige vind heller ikke
er gunstig for træernes vækst, er landet her tildels meget nøgent.
Dette gjælder den af syenit bestaaende sydlige kyststrækning fra
Færder til Nevlunghavn. Havet udenfor er opfyldt af talrige
øer, holmer. skjær og boer, saa at der er en farlig kyst. Disse
boer og skjær svarer til de talrige knauser af syenit, hvormed
landet længere inde er opfyldt.
Langs fjordene er der paa mange steder ler levnet i
forsænkningerne, ogsaa sandudfyldninger forekommer, og der findes
her adskillige gaarde. Hvor det faste fjeld ligger nær dagen,
vokser der skog, saa at der her er venlige, vakre fjord landskaber.
Længere inde igjen begynder leret at brede sig over større
strækninger, og der er da flade, aabne, med gaarde tæt besatte bygder
med noget skog, som dele af Nøtterø, Sem, Stokke, Sandeherred
og Tjølling. Dette landskab afsluttes, kan man sige, ved raet.
Paa den anden side af dette er der atter store lerfelter, men
allerede her begynder overgangen til dalførerne. For det
landskab, der ligger nordenfor raet, i Borre, Vaale og Botne, og som
bestaar af porfyr, er den før nævnte steile styrtning mod havet
karakteristisk ; men er man kommet op over denne, er der
fladbygd med lerbund som regel, og disse lerfelter er ikke saa hyppig
afbrudt af smaa steile knauser som inden syenitfeltet.
Dalførerne og fjeldstrækningerne skal her omtales fra vest
til øst.
Det vestligste store dalføre i herredet er Farrisvatns, der
fortsætter opigjennem Slemdal, og som i Larvik munder i
Larviks-fjorden. I dette amt er dette dalføre optaget af Farris,vatn, naar
undtages den korte strækning mellem vandet og fjorden.
Omgivelserne af vandet er syenit i tilrundede aaser, oftest
skog-bevokset med blandet bestand af naaletræer med birk. Der er
kun enkelte gaarde i viker langs vandet.
Foran Farrisvatn ligger en moræne, paa hvilken bøkeskogen
ved Larvik vokser. Farrisvatn har en nordgaaende sidefjord,
som kaldes Lysebufjorden. Hvor denne gaar nordover, boier
Farrisvatn vestlig forbi det steile Vardebjerg hen til Kjose kirke. Her
har vandet flere øer som Fiatøen, Bjørnøen og Eikenesøen. De
har afrundede, helt op skogbevoksede koller. Fra Kjose, som
ligger vakkert til, strækker vandet sig atter i nordlig retning.
Nogle bugter er der til begge sider, som Bakkepollen. mod vest
og Kvelsviken mod øst. Fra Farrisvatns sydlige ende gjennem
Kjose til Bakkepollen og langs dennes sydlige bred ligger
jernbanelinjen mellem Larvik og Skien. Den nordligste del af
Farrisvatn har steile og høie bredder med vakre fjeldformer. I dets
øvre ende udmunder Slemdalselven i Slemdal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
