Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
JARSLBKRG OG LARVIK AMT.
hvirvler og enkelte ribben ru. m., tilhørende graasælen (halkhoerus
j/ryphus), der nu findes i det nordlige Atlanterhav og Ishavet,
og som hos os nu kun kommer til de ytterste skjær i havet
(f. eks. ved Froøerne udenfor Trondhjemsfjorden).
Ved jernbanearbeide i 1880 fandtes i Holmestrands park i en
høide af ca. 7 m. o. h. en hummerklo i ler.
I den tid, da denne del af landet laa lavere, afsattes frem
foralt ler, og dette af havet afsatte ler danner paa de allerfleste
steder i amtet undergrunden for deu dyrkede mark.
Amtets areal er 2312 km.-, og deraf ligger 640 km.2 i høider
over 157 m. Paa disse høitliggende 640 km. er der kun et
par gaarde i Lardal og i Skoger; næsten alt det, som ligger høiere
end 500 m., er skog med havnegauge eller snaufjeld. Det samme
gjælder ogsaa for de største strækninger af de henimod 1000 km.2
som ligger over 120 m. Denne høide, 120—150 m., er som
regel den øvre grændse for det af havet afsatte ler inden amtet.
Saa nøie er bebyggelsen knyttet til denne grændse, at kun meget
faa gaarde ligger høiere. En undtagelse er kun endel gaarde i
Konnerud anneks i Skoger, hvor siluriske lag forekommer, og
hvor gaardene derfor naar op til 300 m. Derhos er der sidedale
til Laagens dalføre, hvor enkelte gaarde naar op til høider over
et par hundrede meter, og som ren undtagelse naar en gaard,
Løvaas i Lardal, op til 373 m., hvilket antagelig er den høiest
liggende gaard i hele amtet.
Leret, som danner den meste undergrund for det dyrkbare
jordsmon i Jarlsberg, naar saaledes som regel ikke høiere op end
120 m. Kun enkelte steder lidt høiere, op til 150 m. indtil 160 m.
Over dette låve land har leret afsat sig, og paa sine steder med sand
over. Man kunde da vente at træffe det faste fjeld nær dagen i de
storre høider, og at ler dækkede hele landet i høider under 120 m.,
saa at det faste fjeld ikke kom frem. Men dette er ingenlunde
overalt tilfældet. I det gamle hav afsattes ikke overalt lige store
mængder af ler og sand. Og under landets senere stigning er
store mængder af ler og sand skyllet væk ved havets virksomhed,
hvor det brød mod kysteu. Paa Nøtterø og Tjømø, som i sin
tid har ligget helt under havfladen, er der ingenlunde ler og sand
overalt.
I dalførerne langs de mindre og større vasdrag, hvor leret er
blottet ved elvenes gjennemskjæring, ligger der ofte flomsand
over. Langs råerne og overhovedet ved de store moræner finder
man sand fra disse skyllet ned paa de foran liggende store
lerfelter, saaledes at disse som regel viser ler i dybet med sand
liggende over. Stor udbredelse har sand i Sandeherred og
Brunlanes. Ved de ytterst mod havet liggende gaarde paa Tjømo,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
