Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
75
i Sandeherred, Tjølling og Brunlanes forekommer nær havet
skarp sand.
Langs Laagen ligger paa mange steder ler under sand. Som
regel gjælder, at sand danner undergrunden i det dyrkbare
jordsmon laugs Laagen, medens ler er herskende i nogen afstand fra
elven og gjennem fjeldsiderne til en høide af ca. 100 m. De
løse afleiringer i Laagendalen er at betragte som terrasser, om
end udprægede teirasseflader kun delvis forekommer. Eu terrasse
med muslingførende ler som underlag og overleiret af sand med
nogle meters mægtighed er fladen ved Flaaten, 80 m. o. h., i Lardal.
I omegnen af Holmestrand har havet engang staaet ltiO m.
høiere, eller rettere landet har ligget 160 m. lavere.
Senere har landet hævet sig, men denne hævning har ikke
været lige stor overalt, idet landet har steget mere i det indre
end ved kysterne, mere ved Kristiania f. eks. end ved Tønsberg.
Dette er dog ikke saa nøiagtig udredet inden dette amt.
Det kunde være værd at forsøge at vise, hvorledes de enkelte
dele af amtet har seet ud paa den tid, da landet her laa 120 m.
lavere.
Om landet tænkes sænket 120 m., vilde Sandesognsbugten
gaa op gjennem Sandedalen som en fjord og naa langt op i
Skoger, — det som blev tilbage af Strømmen herred og den
østlige del af Skoger herred vilde blive en ø. Alle de flade lavere
strækninger af Botne, Vaale og Borre vilde komme til at ligge
under vand, og fra havet over Botne vilde der gaa en fjord over
Hillestadvatn og de andre vande i Hof herred og over til Eikeren,
og fra denne og ned til Drammen vilde der ogsaa være fjord,
saa ogsaa den vestlige del af Sande herred med dele af Eker
vilde blive en ø.
Nøtterø og Tjømø vilde være helt bedækket med hav og
ligesaa store strækninger af Sem, Stokke, Sandeherred og Tjolling,
og en arm af havet vilde gaa indover Ramnes og en anden arm
op igjennem Mærkedamselvens dalføre i Arendal og Andebu og
ligesaa op igjennem de dalfører, der nu har afløb til Gogsjø. Den
store Laagendal vilde inden dette amt helt være fjord, thi Laagen
ligger, hvor den kommer ind i amtet, i ikke større hoide end ca.
39 m., saa der var ved amtsgrændsen, dengang landet laa 120 m.
lavere, en 81 m. dyb fjord. Endelig vilde Farrisvatn, der ikke
ligger mere end 21 m. o. h., være forvandlet til en lang fjord.
Hele amtet vilde paa denne maade falde sonder i et par halvøer
og talrige øer bestaaende af det land, som nu rager op over 120 m.,
og resten af landet vilde være dels aabent hav over de vide
fladbygder, dels sunde, fjorde i de nuværende dalfører. Over den
del af amtet, som paa den her antydede maade engang har været
dækket af havet, er der afsat havler med sand, som nu er under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
