Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e>2
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
muligens med en middeltemperatur af -i- 1 til -f- 2°. Denne tid er
kaldt ishavsskjællets tid. At dette hav har været temmelig dybt, viser
dyrerester, fundne paa Braarudaasen ved Horten, 87.4 m. o. h.,
thi her ligger saadanne havdyr, som først findes levende paa
30—40 favnes dyb. Strandlinjen maatte saaledes dengaug have
ligget mindst 150 m. høiere end den nuværende, muligens noget
mere. I Solutnsaasens skraaning nær Holmestrand er mærker
efter en omkring 160 m. over den nuværende liggende
strandlinje. Senere smeltede den store indlandsis fremdeles af;
istedenfor en sammenhængende brækant blev der enkelte storre
bræer, som dels rykkede tilbage, dels skred frem igjen paa samme
maade som bræer pleier at gjöre. Moræner fra denne tid er der i
Sandedalen og ved Svelvik. Foran disse moræner er der ler
med rester af havdyr, som endnu holder til langs Finmarkens
kyst paa dybt vand og tildels ved andre ishavskyster.
Oven-paa disse lerlag er der saa paa forskjellige steder i amtet andre
yngre lerlag fra tider, da isbræerne ikke længere naaede
saa langt ned som til dette amt. Saadanne lerlag er f. eks.
en del af lagene ved Snekkestad (nær Holmestrand) og i Sande
dalen samt i Ramnes og ved Sandefjord.
Blaaskjællets tid. Den høiestliggende strandlinje i
Kristiania-dalen og omkring Trondhjemsfjorden tilhører en tid, som er
betegnet som mytilusniveauets eller blaaskjællets tid. Inden Jarlsberg
og Larvik amt er det ikke lykkedes at finde dyr- eller plante
levninger, der sikkert >kan henføres til denne tid, men det er
vistnok sandsynligt, at ogsaa her de høiestliggende strandmærker
netop er at henføre til dette tidsrum. Klimaet var paa denne
tid saa vidt mildt, at blaaskjællet i store mængder sammen
med f. eks. den sydlige tallerkenmusling og andre mere
varmt-elskende muslinger og andre havdyr levede helt til den indre
del af Kristianiafjorden. Bræerne var rimeligvis rykket langt
tilbage, hvor langt vides ikke. Ishavsmuslingen synesikke paa denne
tid at have holdt til inde i de indre dele af Kristianiafjorden.
Ishavsskjællets yngre tid. Herefter indtraadte langsomt en
forværrelse i klimaet; temperaturen sank, og nedbøren øgede, saa
bræerne rykkede igjen langt frem i flere af de østlandske dal
fører og afsatte de store endemoræner foran de store indsjoer
Mjøsen, Randsfjord og andre længer vest, men i
Glorumenvas-draget laa bræranden temmelig langt nord, som fund af
ishavs-skjællet næsten helt op til Elverum viser os. Bræerne synes
heller ikke paa denne tid paa noget sted at have berørt
Jarlsberg og Larvik amt. Men foran datidens store moræner afsattes
en mængde lerslam, der paa mange steder dannede store mar
bakker eller terrasser i havet udenfor, og ishavsskjællet havde
indfundet sig paany som vidne om, at havvandet ogsaa var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
