Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G KO LOG I.
81
meget koldt. Ingensteds er de nævnte terrasser saa udviklede og
isbavsskjællet tilstede i den mængde som paa den vide
Kome-riksslette mellem Mjøsen i nord og Øieren i syd. Dog har det
ogsaa lykkedes at paavise terrasser med dyrelevninger fra samme
tid, ishavsskjællets yngre tid. saavel i Kristianiadalen som i
omegnen af Hønefoss. Selv inden Jarlsberg og Larvik amt findes
endel store terrasser, som rimeligvis er at henføre netop til
denne tid, skjønt ishavsskjællet ikke synes at have rukket
herned. De store terrasser i Sandedalen f. eks., som kan følges
meget nær sammenhængende i en høide af omkring 130 m. o. h.,
finder en naturlig plads inden denne række. Rester af den
samme terrasse spores i omegnen af Fossnes landbrugsskole.
Langs den bræfri havkant inden dette amt findes rester af
datidens stranddyreliv; saaledes er sandsynligvis skjælbanken ved
Gulli, i en høide af ca. 120 m. o. h., at henføre til denne tid.
Strandsneglens tid Efterhaanden bedredes klimaet,
temperaturen steg, og der synes at komme en tørrere tid. Denne tid
er betegnet som strandsneglens tid. Fra denne tid er en
afsætning nær Gulli i Kodal, hvor strandsneglen optræder i en
høide af 105 m. o. h. Selve strandlinjen laa dog dengang
kanske omkring en snes meter høiere. Ler, som i denne tid har
været afsat paa noget dybere vand, findes der spor af, f. eks. i
Ramnes og i omegnen af Fossnes landbrugsskole; mulig ogsaa
i Sandedalen. Rester af denne tids dyreliv er hidtil fremfundet
sparsomt inden dette amt. Ved videre undersøgelse vil man
vistnok finde mere frem, da fund fra denne tid fra nærliggende
omraader er rige.
Kniplingskjcellets tid. Mere udpræget er den næste tids
terrasser, tilhørende hvad der er kaldt kniplingskjællets tid. Denne
tid synes at have været mere fugtig og at have havt
forholdsvis høi temperatur. Liernes planter synes at have blomstret
temmelig langt oppe i fjelddalene, og langs kysten indvandrede
en række vestlige og sydlige dyrearter, deriblandt kniplingskjællet.
Dette synes nu ikke længer at leve ved vore kyster og
gjenfindes ikke før i de Britiske øers Atlanterhavsvand. En
forekomst, tilhørende denne gruppe, er der ved gaarden Grønset i
Hof. Men tilsvarende afleiringer kjendes fra en række andre
steder, saaledes fra flere steder i Sandedalen og ligeledes fra
Hamnes. Endvidere er en skjælbanke fra denne tid fundet ved
udløbet af Grorudvatn i nordvest for Arendal kirke. Hoiden af
den tids strandterrasser er i den nordlige del af Sandedalen
henimod 110 m. o. h. og længere nede, i Stokke, omkring
105 m. o. h.
Trugskjællets tid. Kniplingskjællets fugtige periode med de gode
terrasser efterfølges af en temmelig tør og varm tid, med forholds-
0 Jarlsberg og Larvik amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
