Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
133
til over 120 m.s clybde ved Færder, medens samtidig det kolde
vintervand bliver staaende igjen indenfor Drøbak, hvor alt vand
nedenfor 30 m. til samme tid kan have en temperatur af 6°.
Stor indflydelse har ogsaa bundens form i fjordene. De fleste
fjorde er ved udløbet grundere end længer inde, idet bunden
danner en grundere tverryg, saa fjordens bund har form af et
traug. Mange fjorde kan have flere saadanne tverrygge, den ene
efter den anden, saa at der i bunden kan være flere traug eller
bækkener eller undersjøiske indsjøer. Ligesom der i en lang dal
kan ligge en række af indsjøer, den ene efter den anden, saaledes
kan der i en lang fjord ligge det ene bækken efter det andet,
hvilke, om landet hævedes, vilde blive indsjøer. I
Kristianiafjorden er der, som berort, seks saadanne, om Drammensfjorden
regnes med. Drammensfjorden har et indløb ved Svelvik paa
6 til 7 m. og længer inde et dyb paa 126 m.
I Kristianiafjorden kan det salte havvand,
Atlanterhavsvandet, om vinteren strømme ind i fjordens bækkener. Senere
trækker det sig tilbage, men en del kan blive staaende stille i de dybe
bækkener. I oktober 1897 var saaledes temperaturen ved
Drøbak i 100 m.s dybde 5.7° C., men ved Færder 12.4° C.; det var
viutervandet som var blit staaende igjen helt til om høsten.
Dernæst viser det sig, at den sterke udadgaaende strøm i
fjorden suger det salte vand ind langs bunden, og den bringer
inderst i fjorden saltere og varmere lag til at stige op til
overfladen. Derfor er vandet ved Kristiania om vinteren varmest med
nordlige vinde og dermed følgende koldt veir. Fjorden har da
mindst tilbøielighed til at islægges, hvilket er en gammel
erfaring, der saaledes finder sin forklaring.
I Drammensfjorden, der er delt ved morænen ved Svelvik,
er forskjellen i saltmængde og temperatur betydelig, saaledes som
af J. Hjort paavist.
Drammensfjorden oktober 1898 :
Saltgehalt. Temperatur.
Dybde. Indenfor Svelvik. Udenfor Svelvik. Indenf. Svelvik. Udenf. Svelvik
20 m. 25.00 pro mille 32.40 pro mille 10.15° 13.07°
30 » 28.04 — 5.3°
40 » 29.58 —» — 32.87 —«— 5.1° 11.45°
60 » 30.05 —-» — 33.58 — » — 5.1° 7.3°
80 » 30.31 — » — 5.1° 7.05°
120 » 30.43 —» — 34.53 — >— 5.1° 6.7°
Indenfor Svelvik staar der i den dybe kulp et mægtigt, koldt
lag (90 m. mægtigt) med lav saltgehalt; udenfor gaar det varme
vand langt dybere ned, og saltgehalten er i 120 m.s dybde hele
4 pro mille større.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
