Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
Langs bunden af Drammensfjorden indenfor Svelvik stinker
trawlen sterkt af svovlvandstof, naar den kommer op, hvilket
viser, at her i bunden foregaar en forraadnelse under det
stille-staaende vand.
Som ovenfor berørt, er strømmen udenfor kysten i Skagerak
temmelig regelmæssig, idet den fra Nordsjøen sætter ind langs
Jyllands kyst i østnordøstlig retning og videre over mod den
svenske kyst; her forener den sig med nordgaaende strøm fra
Kattegat og sætter nu nordover langs svenskekysten, indtil
strom-men udenfor Marstrand bøier vestover mod den norske kyst
samt vestsydvest langs denne.
Den vestgaaende strom langs den norske kyst gaar i
almindelighed med 1 ä 2 mils fart, men undertiden kan farten øges
til 3 ä 4 mil. Strømmen gaar gjerne sterkest 1 ä 2 mil af
land og aftager i styrke udover, indtil den ca. 4 ä 5 mil af
land er umerkelig.
Det hænder dog med vestlig og sydlig storm, at denne
vestgaaende strøm langs den norske kyst aldeles standser, og at der
istedet kan opstaa en østgaaende strøm, der dog kun varer en
kort tid.
I Kristianiafjorden gaar strømmen oftest udover, medens
sterk sydlig vind jager vandet ind.
I Drammensfjorden er der ofte sterk strøm ved
Svelvik.-Dybden i Svelvikstrommen er almindeligvis 6.5 m. ved lavvande,
men mudring foregaar stadig og vil være fuldført i 1916. og
dybden bliver da 8.3 m., og bundbredden i den opmudrede rende
bliver da 50 m.
Under almindelige omstændigheder løber strømmen i sundet
med 3—4 knobs fart, ind med flod og ud med ebbe, dog
saaledes, at den udgaaende strøm som regel gaar noget længere ud
end den indgaaende strøm gaar ind. Strømmen er meget
afhængig af veiret; med sterk sydvestlig vind hænder det ikke
sjelden, at strømmen sætter ind hele døgnet og omvendt med
nordlig vind.
Under flomtiden i Drammenselven (omtrent midtsommers)
eller efter langvarig regnveir kan den udgaaende strom blive
sterkere og gaa med 6—9 knobs fart, og der vil da ikke mærkes
nogen indgaaende strøm under flodtiden.
Med udgaaende strøm sætter i Dramlnensfjorden bagevjen
sterkt langs vestsiden, medens den indgaaende strøm er sterkest
paa østsiden.
Strømmen ved Svelvik paavirkes ogsaa af vandstanden i
Kristianiafjorden. Naar vandet der stiger paa grund af vinden,
vil der i seilløbet opover mod Svelvik danne sig en indgaaende
salt strøm. Naar denne under ebbetiden møder den fra Dram-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
