Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE. 135
menselven udgaaende ferskvandsstrøm, danner der sig ofte hvirvler
i vandet eller en kile med spidsen vendt opover i farvandet,
hvorved passagen vanskeliggjøres. Naar den indgaaende salte
strøm ikke har nogen mærkbar udgaaende strøm at overvinde,
siger man, at strømmen gaar «slet», og passagen af
Svelvik-strømmen er da lettest.
Passagen af Svelvikstrømmen falder lettest lidt før
hoi-vande, idet man da har høieste vandstand og mindst strøm.
I Tønsbergfjorden kan strømmen til sine tider gaa ganske
sterkt, og ligesaa i Tjømø rende samt i sundet ved Ormelet ved
sydvest- og søndenvind, der sætter noksaa voldsom sjo ind.
Strømmen i Langesundsfjorden er i almindelighed sterkt
udgaaende.
Strømmen sætter fra Frierfjorden ud Langesundsf jorden
sterkest mellem Brevik og Stathelle, hvor den i vaarflommen
kan gaa med 4 ä 5 knobs fart. Rent undtagelsesvis kan det
hænde, at strømmen under sydlige storme sætter ind fjorden.
Fra Brevik sætter strømmen østover mod Sandø og deler
sig saa, idet den gaar ud de forskjellige løb. Strømmen sætter
ret paa Langøen og Gjeitøen.
Den største og mindste forskjel mellem høivand og lavvand
er ved Hvaløerne 0.4 og 0.1 m. og ved Svelvik 0.4 og 0.1 m.
Is paa fjordene. Den indre del af nogle af fjordene i den
sydlige del af amtet pleier at fryse til om vinteren. Saaledes er
om vinteren saavel Tønsberg havn som den indre del af
Tønsbergfjorden islagt. Den ytre del af Tønsbergfjorden fryser
sjelden til.
Mefjorden kan fryse til i den indre del, og det hænder,
at den i strenge vintre fryser til helt udover mod Tossen.
Havnen ved Sandefjord islægges hver vinter, og dette kan
være til stor hinder for skibsfarten.
Ogsaa Drammensfjorden fryser til, men farvandet holdes
aabent med isbrydere.
Det hænder, men meget sjelden, at Kristianiafjordens ytre
del fryser, saa man kan gaa over den. At havet ved kj-sten
frøs, var tilfælde vinteren 1224—25.
Der siges om isen i denne vinter 1224—25 i sagaen: Der
var da saa meget is (i havet) i Viken, at ingen kunde mindes
sligt; om man gik op paa de høieste fjelde, var ingen aabning
at se, men vel en mængde indefrosne skibe. Folk, som kom
gaaende i land fra skibene, havde været indtil et døgn om veien
og havde ikke seet nogen aabning udenfor. Mange skibe blev
sporløst borte om vaaren.
Kong Haakon Haakonsson sendte Gaute prest ost til Vetta-
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
